Om DMBF
Dansk Musikbiblioteks Forening (DMBF) er en musikfaglig forening med repræsentanter for folke- og forskningsbiblioteker samt institutioner og
privatpersoner med relation til musikformidling og -dokumentation.
Foreningen er åben for alle interesserede og adressen er:
Frederiksberg Musikbibliotek
Dansk Musikbiblioteks Forening
Falkoner Plads 3
DK-2000 Frederiksberg
Foreningens formål
Foreningens formål er bl.a. at sikre at musik fortsat har en fremtrædende position i danske biblioteker, arkiver og dokumentationscentre. DMBF støtter arbejdet med alle medietyper på området, både i fastform og som data, f. eks som digitale noder og lydfiler på Internet. DMBF markedsfører og debatterer væsentlige problemstillinger på området i den brede offentlighed. DMBF støtter og styrker samarbejdet mellem personer og institutioner på området både nationalt og internationalt.
Dialog med DMBF
DMBF diskuterer problemstillinger med medlemmerne og orienterer om nyheder på området bl.a. gennem foreningens blad Musikbib der p.t. udkommer 3 gange om året. Den aktuelle og løbende dialog finder sted på MusikListen , der er foreningens elektroniske konference. Konferencen hostes af Statsbiblioteket i Århus. Listen er åben for at alle indlæg, debat og nyheder dog undtaget kommercielle bidrag, som f. eks reklamer. Eventuelle tvivlspørgsmål afklares med listens administrator inden publicering.
DMBF er altid meget interesseret i at høre fra medlemmerne vedr. nye ideer og problemer fra det daglige arbejde med musik på biblioteker, arkiver og dokumentationscentre. Henvendelse kan ske til alle i bestyrelsen.
Kurser, efteruddannelse og arrangementer
DMBF arrangerer løbende kurser, konferencer og temadage med fagligt indhold. Ofte i samarbejde med
musikfaggruppen under bibliotekarforbundet.
Konferencerne publiceres bl.a. på hjemmesiden og på den elektroniske konference.
I 2005 arbejdes med planer om at arrangere en 2 dages konference med fokus på efteruddannelse, ungdomskultur og formidling af nye medier.
Internationale netværk
Dansk Musikbiblioteks Forening er den danske repræsentant i IAML, og i 1995 var DMBF vært for årets IAML-IAMIC kongres (Helsingør), hvor ca. 300 deltagere fra 30 lande diskuterede spørgsmål om musikdokumentation og oplevede et bredt udbud af den danske musik- og biblioteksverden.
I sommeren 2013 er DMBF igen vært for den årlige konference, som denne gang afholdes i Århus.