Karenstid

- Bibliotekernes materialevalg og lånernes holdning

Tekst af: Louise Mohr & Sophie Cathrine Langgaard, studerende ved Danmarks Biblioteksskole

I forbindelse med vores studie på Danmarks Biblioteksskole udarbejdede vi i foråret 2005 en projektopgave om karenstid. På baggrund af den heftige debat i medierne fandt vi det interessant at gå i dybden med det højaktuelle emne. For at belyse dette bedst muligt og afdække holdningerne til indførslen af karenstid fandt vi det relevant at foretage interviewundersøgelser af henholdsvis bibliotekarer og lånere. Den generelle holdning blandt bibliotekarer var klar fra starten af, men vi havde ligeledes en formodning om, at lånernes holdning til karenstid ville være negativ. Da det i sidste ende er lånernes muligheder der indskrænkes, gik vi ud fra, at der ville vise sig en stærk modstand blandt lånerne.

Baggrunden for vores spørgsmål til musikbibliotekarerne var at undersøge, hvorvidt der er sket ændringer på materialevalget af fonogrammer siden indførelsen af karenstid. Derudover ønskede vi også at undersøge, om der har været problemer i forbindelse med implementeringen af karenstid og i så fald hvilke.

For at få disse spørgsmål besvaret, valgte vi at sende vores spørgeskema ud til musikbibliotekarerne via musiklisten, hvilket resulterede i 13 svar i alt. Heraf kom 2 af svarene fra musik-overbygningsbibliotekerne og 3 fra musikunderleverandørbibliotekerne. Geografisk spredte svarene sig over det meste af Danmark med besvarelser fra både Jylland, Sjælland og et enkelt fynsk bibliotek.

Bibliotekernes materialevalgsproces har ændret sig siden karenstidens indførelse. Karenstiden bliver brugt som et middel til at justere eksemplarantallet. I første omgang købes der et enkelt eksemplar af cd'en. Derefter tager man senere hen i karensperioden stilling til antallet af eksemplarer i forhold til, hvor mange reservationer der er på den pågældende cd. Der fravælges i højere grad "døgnfluer", som for eksempel MGP og Stjerne for en aften, da disse vil stå "døde" i samlingen efter karenstidens udløb. Der er også tendens til at fravælge ukendte kunstnere, da man venter på, om de slår igennem. Derudover svarer en af bibliotekarerne direkte, at karenstid ikke nødvendigvis er en dårlig ting, da den tvinger bibliotekarerne til at fokusere mere på kvalitet end popularitet.

For de fleste biblioteker er implementeringen af karenstiden forløbet uden de store problemer. Der har dog på enkelte biblioteker været problemer med IT og diverse administrative problemer. Det vil sige at karenstiden har medført en del ekstra arbejde for medarbejderne på bibliotekerne.

Vi stillede også bibliotekarerne spørgsmålet om, hvorvidt man tager højde for lånerne som en del af materialevalgsprocessen. Svarene viser tydeligt en brugerorienteret tilgang. De fleste bibliotekarer køber ind efter lånernes forespørgsel, og lånerne præger derfor i højere grad materialevalget end tidligere.

For at afdække lånernes holdning til karenstid, hvilken type musik der primært lånes og om det er de nyeste udgivelser, der er de mest interessante, udvalgte vi fire biblioteker med forskellig størrelse og indkomstgrundlag: Lyngby -, Frederiksberg -, Albertslund og Nørrebro bibliotek. Besøgene udmundede i alt i 33 interviews med lånere i alle aldre. Ud fra vores undersøgelse kunne vi konkludere, at de fleste adspurgte lånere ikke havde kendskab til indførslen af karenstid. De mente heller ikke, at det ville få konsekvenser for deres lån af musik. Næsten alle svarede ligeledes, at de ikke primært gik efter de nye udgivelser men foretrak at låne de ældre. Ydermere svarede størstedelen af lånerne, at indførslen af karenstid var forståelig og ser det som en nødvendighed for at dæmme op for piratkopieringen. Vores formodning om at lånerne ville være imod karenstid, viste sig derfor ikke at holde stik.

Da vores undersøgelse blev foretaget inden de første karensbelagte cd'er blev frigivet, må der tages forbehold for svarene. Der vil muligvis komme flere reaktioner fra lånerne efterhånden, som lånerne stifter bekendtskab med karenstiden.

Det er endnu for tidligt at bedømme, hvilken betydning karenstid vil få for bibliotekernes fremtid. Ligeledes om det vil medføre den ønskede effekt, som er stigende pladesalg og bedre vilkår for pladeindustrien. Det må fremtidige undersøgelser dokumentere. Men det har været interessant at følge den proces, som bibliotekerne står midt i.