ISSN 1602-4990 MusikBIB online
Dansk Musikbiblioteksforenings medlemsblad om musik og biblioteker
 
Medlemmer af
DMBF
får MusikBIB
med posten

Søg i bladene

INDEKS
Kolofon
Om MusikBIB

DMBF
 Om DMBF
 Medlemskab
 Årsrapport
 Bestyrelsen
 Vedtægter
 Kursusliste
 MusikListen
 Om IAML
 Links
 
 Links Karenstid

 

DJ SlamBert

- Odense Centralbibliotek åbner ny musikside for børn


Tekst fra MusikListen - Musikbibliotekernes elektroniske konference

I denne uge åbner Odense Centralbibliotek en ny interaktiv musikhjemmeside for børn på adressen

www.djslambert.dk

Siden er opbygget som en virtuel musikbutik i et appellerende grafisk udtryk, hvor brugerne får tildelt en pose virtuelle penge, "Slambert'er", som de kan købe CD'er for i DJ SlamBerts musikbix.

På pigeværelset hos Betty Bitz kan man se hvilke CD'er der er ugens mest solgte, ligesom børnene hos Brødrene Amok kan dele deres bedste musikoplevelser med andre børn. Siden indeholder derudover konkurrencer, hvor der er masser af CD'er med populære musiknavne på spil og nyhedsstof omkring musik for børn.

Siden kan bruges af børn i hele landet og vil også fungere som en søsterside til børnebibliotekernes meget populære fællesside www.dotbot.dk

Vi håber naturligvis at børnebibliotekarer og andre interesserede vil kigge med på ugens hitlister og tage bestik af børnenes egne præferencer inden for musikken og lade dette komme til udtryk i indkøbet.

Vi arbejder p.t. med at videreudvikle siden med links til Bibliotekernes Netmusik - en feature som er blevet hyper-aktuel med vedtagelsen af karensperioden for udlån af fastformsmusik.

Interesserede, som ønsker at høre mere om projektet, kan henvende sig til:
Områdeleder Finn Wraae Poulsen
Odense Centralbibliotek
E-mail: fwfp@odense.dk
Tlf. 65 51 44 22/ 65 51 44 23

 

Kære Læser
Kunne det ikke være rart at få dit helt eget eksemplar af det trykte MusikBIB sendt hjem med posten 4 gange om året?
Det koster kun 195 kr. årligt at være medlem af DMBF   -   Indmeldingsblanket her

 
Redaktion:   Kirsten Voss-Eliasson   &   Tove Lohsien
HTML4