Klassisk musik i børnehøjde

Denne artikel omhandler et erhvervsrelateret projekt ved Danmarks Biblioteksskole, udarbejdet i efteråret 2004 for Birkerød Bibliotek. Hensigten med projektet var at synliggøre og forbedre bibliotekets formidling af klassisk musik til børn. Til dette formål udarbejdede jeg en annoteret folder med eksempler på klassisk musik, der er egnet til børn fra ca. 3-7 år, og med udgangspunkt i folderens indhold arrangerede jeg i samarbejde med den lokale musikskole en klassisk koncert for og med børn. I det følgende vil jeg fortælle om de ideer der ligger til grund for mine valg af musikeksempler og deres opstilling i folderen.

Tekst af: Telma Rós Sigfúsdóttir, nyuddannet bibliotekar DB

De syv intelligenser og musikken

Allerede i fosterstadiet reagerer barnet på lyde, som f.eks. moderens hjertebanken, stemmer og andre kraftige lyde fra omverdenen. Det er også et faktum, at børn lærer at synge før de lærer at tale og danser før de kan gå. Forskere har desuden påpeget, at når børn hører og spiller musik, især sammen med andre, opnår de bl.a. et rigere følelsesliv, en generel personlighedsudvikling og øget indlæringsmotivation. Børn bliver bedre til at vise hensyn, respekt og tolerance og forbedrer dermed deres sociale færdigheder.

Den amerikanske psykolog Howard Gardner udgav i 1983 bogen "Frames of mind", hvori han gør op med vores snævre intelligensopfattelse og opstiller teorien om de syv intelligenser. Gardner påpeger, at intelligens er "evnen til at løse problemer eller til at skabe produkter, som påskønnes i en eller flere kulturelle eller samfundsmæssige sammenhænge" (3) og fremhæver desuden, at viden tilegnes gennem handling, dvs. praktisk anvendelse af den (5).

Her spiller musikken en stor rolle. Den musikalske intelligens kan nemlig bruges til at knytte alle syv intelligenser sammen, da den har mange elementer til fælles med de øvrige intelligensformer.

Da musik som nævnt bl.a. handler om følelser og socialt samspil, er det nødvendigt at lytte til de andre og tilpasse sig helheden for at opnå fællesskab i musikken. I den sociale udvikling (interpersonlig intelligens) er begreberne fællesskab og tilpasning i fokus, og af den grund er det vigtigt at lære børn at forstå de personlige og sociale relationer.

Dette er f.eks. muligt ved udvikling af den musikalske intelligens, da resultatet bliver, at hele gruppen udvikles igennem musikken, og derved styrkes gruppefølelsen. Når man synger i et kor eller spiller sammen i et orkester, er det sociale samspil mellem børnene nødt til at fungere for at der kan opnås det bedst mulige resultat, og samtidig med at gruppefølelsen udvikles og styrkes igennem musikken (1) + (5) " ... udvikles hvert gruppemedlem individuelt til sine særlige opgaver i gruppen" (1).

Dette betyder, at den personlige intelligens (intrapersonlig intelligens) udvikles og styrkes gennem musikken, hvor barnet kan opfatte og udtrykke sine egne følelser. Ved f.eks. at lytte til et musikstykke eller værk kan musikken fremkalde og forstærke barnets følelser: "Det er som om musikken "forstår" våre følelser, følelserne blir avklaret, utdypet - på en måte ivaretatt ved at musikken uttrykker det vi ikke selv kan sette ord på. (...) Vi kunne si at vi "vet" mer om en følelse når vi har erfart den gjennom musikken" (6).

Den kropslige intelligens knyttes til den musikalske ved, at barnet bruger kroppen og bevæger sig til musikken. Dette kan f.eks. være i form af at danse og bevæge sig i takt til musikken, eller at bruge kroppen til at symbolisere musikkens indhold. Den rumlige intelligens kan udvikles via den musikalske ved at man forestiller sig billeder når man lytter til musik, bl.a. former, farver, steder, lande, naturen og begivenheder.

Ved tilegnelse af musikteori og ved at lytte til musikkens opbygning og form benytter barnet en logisk tankegang, og på denne måde styrkes den logisk-matematiske intelligens. Sproglig intelligens styrkes ved, at barnet sætter ord på musikken og på det den fortolker, og barnet bliver derved i stand til at udtrykke egne følelser (3).

Howard Gardner beskriver menneskets syv intelligenser således (1) + (2):

Kropslig intelligens - Evnen til at bruge kroppen på en differentieret måde, til at udtrykke idéer og følelser. Intelligensen indebærer fysiske færdigheder som f.eks. balance, styrke, fleksibilitet og hurtighed.
Rumlig intelligens - Evnen til nøjagtigt at opfatte den visuelle og rumlige verden og at kunne foretage en transformation af disse opfattelser. Intelligensen indebærer følsomhed overfor former, farver og afstande, og evnen til at visualisere samt at orientere sig rumligt.
Musikalsk intelligens - Evnen til at opfatte, analysere, udtrykke og skabe musik. Intelligensen indebærer følsomhed, bl.a. over for melodi, rytme, tempo, tonehøjde, klangfarve og dynamik i et musikalskt værk.
Sproglig intelligens - Evnen til at forstå og bruge sproget, både mundtligt og skriftligt. Intelligensen indebærer evnen til at anvende sprogets syntaks (struktur), semantik (betydning), fonologi (lyde) og pragmatik (praktisk brug).
Logisk-matematisk intelligens - Evnen til at tænke abstrakt og løsning af matematiske problemer. Intelligensen indebærer følsomhed over for abstraktioner, som f.eks. logiske mønstre og forhold, udsagn og påstande.
Intrapersonlig intelligens (personlig) - Evnen til at opfatte egne følelser, sindsstemninger og temperamenter. Intelligensen indebærer at have selvdisciplin, selvforståelse og selvværd.
Interpersonlig intelligens (social) - Evnen til at opfatte andre menneskers følelser, adfærd, motivationer og intensioner. Intelligensen indebærer følsomhed over for stemninger, ansigtsudtryk og kropssprog og at kunne reagere effektivt på disse signaler.

"Vil du med ud på en spændende rejse?"

Den folder jeg har udarbejdet: "Klassisk musik for børn", indeholder musikeksempler, som findes på cd og i nogle tilfælde også dvd og video i børne- eller musikbiblioteket. Desuden er der medtaget et udvalg af billedbøger og musiklitteratur for børn i forskellige aldre og for voksne.

I folderen har jeg med inspiration i Gardners teori inddelt musikken i kategorier, som svarer til alle syv intelligenser, og givet dem nogle små overskrifter, som kan fange brugernes opmærksomhed.

Det kan dog være svært at vælge musik som kun styrker én af intelligenserne og at skelne imellem dem, da de ofte overlapper hinanden.

Kategorierne:

Har du nogen sinde mødt symfoniorkestrets instrumenter?

Herunder hører værker, som styrker den musikalske intelligens ved sammenkobling af en historie og præsentationer af instrumenterne. Det at historien understøttes af musikken, hjælper børn med at forstå og fortolke den. Derved øges børnenes modtagelighed bl.a. over for musikkens melodier, rytme, tonehøjde og dynamik. Eksempel: Sigurd og symfoniorkestret (Sigurd Barret).

Det er sjovt at lege med sproget

Ved at lytte til musik med historiefortællinger styrkes den sproglige intelligens, da historien stimulerer børns forståelse og brug af sproget. Eksempel: Prinsesse Viola - eller det halve kongerige (Hans-Henrik Ley).

Kom så - få gang i din krop

Indeholder musik som styrker den kropslige intelligens, bl.a. ved at stimulere børns brug af kroppen til at udtrykke følelser i relation til musikkens indhold. Eksempel: Svanesøen (Tjajkovskij).

Vil du med ud på en spændende rejse?

Den rumlige intelligens styrkes ved musik, som belyser f.eks. emner fra naturen. Her øges evnen til at forestille sig den rumlige verden, dens former og afstande. Eksempel: Moldau (Smetana).

Kan du mærke hvordan de andre har det?

Ved at lytte til musik som skildrer stemninger og fortæller om andre menneskers følelser, styrkes den interpersonlige intelligens (sociale), da børn lærer at reagere på disse signaler. Eksempel: Lascia ch'io pianga (Händel).

Kan du fortælle hvad du føler?

Den intrapersonlige intelligens (personlige) styrkes ved musik, som påvirker egne følelser. Ved at børn kan forstå og udtrykke disse følelser, får de en større selvforståelse og mere selvværd. Eksempel: Für Elise (Beethoven).

Vil du vide mere om musikkens forskellige farver?

Den logisk-matematiske intelligens styrkes ved at lytte til musik, der indeholder abstrakte elementer som f.eks. klare gentagelser, betoning, tonestyrke og tonehøjde. Derved øges forståelsen for bl.a. musikkens logiske mønstre. Eksempel: Bolero (Ravel).

Min konklusion er, at klassisk musik har stor betydning for børns udvikling, og at børns øvrige intelligenser styrkes ved musikalsk stimulering. Her giver Gardners teori om menneskets mange intelligenser enestående muligheder for at formidle klassisk musik på nye måder, både i børne- og musikbiblioteket.

Litteratur:

Antal-Lundström, Ilona: Musikkens gave (Hans Reitzel, 2001)
Armstrong, T.: Mange intelligenser i klasseværelset (Adlandia, 2003)
Musikalsk læring/Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk (Gyldendal, 2003)
Gardner, Howard: Frames of mind: the theory of multiple intelligences (NY: Basic Books, 1983)
Musik & pædagogik / redigeret af Elsebeth Kirk (Modtryk, 1997)
Ruud, Even: Musikkpedagogisk teori (Oslo: Norsk Musikforlag,1979)

Flere af Howard Gardners bøger er oversat til dansk.

Den omtalte folder "Klassisk musik for børn" kan hentes i pdf-format - eller rekvireres i trykt A-5 format for 5 kr. pr. styk + forsendelse ved henvendelse til børnebibliotekar Margrethe Arvin, eller musikbibliotekar Marianne Ljungberg, Birkerød Bibliotek.