IAML

Tekst af: Erling Dujardin, musikbibliotekar på Frederiksberg Bibliotek

Ja, hvad er egentlig "IAML"?

IAML er den internationale forening af musikbiblioteker, og DMBF er den danske del af denne sammenslutning. De fleste lande har en national organisation, der fungerer som den nationale repræsentant. DMBF opkræver og overfører den danske del af IAML-kontingentet til foreningens kasserer i Holland.

Men hvad får vi så for de penge?

Ikke nok, mener vi i den danske bestyrelse. Det mest håndgribelige bevis er, at de internationale medlemmer af DMBF modtager bladet Fontes. Men til dato har jeg ikke mødt nogen danske medlemmer, der synes, at det er et relevant blad. Det næste bevis er, at de forskellige landes medlemmer inviteres til et årligt medlemsmøde et eller andet sted i verden. De kaldes konferencer eller kongresser. Ved disse internationale møder foregår den internationale udveksling af ideer og opbygningen af personlige kontakter. IAML er organiseret med en fælles hovedbestyrelse og en række undergrupper for de forskellige retninger inden for musikbiblioteksverdenen. De internationale medlemmer vælger hovedbestyrelse (op til en generalforsamling i forbindelse med kongresserne), og fagudvalgsbestyrelser (f.eks. for folkebiblioteksgruppen).

Den danske repræsentation ved møderne

Det danske fremmøde har været begrænset sammenlignet med, hvad der f.eks. kommer fra USA og store europæiske lande. Bestyrelsen har gjort sig nogle tanker om hvorfor?

• Er det økonomien, der sætter begrænsninger i den danske deltagelse?
• Er interessen for ringe?
• Er programmet for intetsigende?

Det er stort set kun den danske formand og et udvalg af DMBF's bestyrelse som deltager. Som regel er Det Kongelige bibliotek og Danmarks Radio også repræsenteret.

I den danske bestyrelse har vi prøvet at analysere problematikken. Vi nåede frem til, at IAML virker alt for stivnet i sin nuværende struktur. Alt foregår efter en fast skabelon, og man har ikke udnyttet de muligheder, der ligger i det 21. århundredes kommunikationsformer. Bladet Fontes er allerede nævnt. Her bringes trykte videnskabelige rapporter ind imellem nationale statusrapporter, samt - med lang forsinkelse - referater fra IAMLs kongresser og konferencer. Forud for hvert internationalt møde udsendes et nummer af bladet med fokus på biblioteksforholdene i værtslandet.

Valgproceduren er forskellig: Skriftlig urafstemning til hovedbestyrelsen (valg af "president", dvs. formand), mens grupperingerne vælger bestyrelsesmedlemmer blandt de fremmødte ved konferencen. Disse officers er stort set overladt til sig selv med hensyn til at få gode idéer f.eks. til arrangementer ved de internationale møder.

DMBF vil prøve at få ændret på dette. Sammen med vores norske søsterforening vil vi indsende forslag til et stort antal ændringer, som i vores øjne vil gøre IAML mere vedkommende. Hvis ændringsforslagene vedtages, vil de gribe dybt ind den nuværende Constitution og Rules of Procedure.

Hvad skal ændres?

Kommunikationen

I bestyrelsen ønsker vi kommunikationen skal ske elektronisk: via IAMLs hjemmeside og diverse email-fora, som forhåbentlig kan involvere medlemmer verden over. Fordelene er indlysende: flere gode ideer på bordet, øjeblikkelig og omkostningsfri kommunikation, samt hurtigere nyhedsformidling også fra centralt hold. I den forbindelse kan bladet Fontes passende overgå til elektronisk publicering i lighed med en masse andre tidsskrifter. Der skal være mulighed for fravalg eller tilvalg af bladet. Hvert underudvalg kan på tilsvarende vis etablere mødefora, hvor medlemmer verden over udveksler synspunkter og gode idéer også mellem de internationale møder.

Mødefrekvensen

Mødefrekvensen foreslås ændret, således at man mødes hvert andet år i stedet for hvert år. Begrundelsen herfor er økonomien (vi er ikke alle sammen amerikanske universitetsprofessorer, som får betalt rejse og ophold). Hvert fjerde år afholdes generalforsamlingen, kaldet congress (mod nu hvert 3. år). Mødet ind imellem er så tænkt som et Temamøde, hvis tema er fastlagt på generalforsamlingen to år før.
Temamøderne skal gøre det mere relevant at møde op - og forhåbentlig også lettere at få tilskud fra sit bibliotek. Forud for temamøderne kan man lægge op til foredragene og komme med gode idéer via de e-mail-fora, der foreslås etableret. Der skal være mulighed for at betale "key-note speakers" (vigtige hovedtalere) til de internationale møder.

Valgprocedurerne

Desuden foreslår vi valgprocedurerne ændret. Som nævnt ovenfor er de forskellige alt efter, om man vælger hovedbestyrelse eller bestyrelsesmedlemmer til underudvalg.
Ved den efterfølgende kongres eller konference offentliggøres resultatet så. På konferencen i Sydney næste år vil DMBF være til stede, så vi kan få indflydelse på, hvem der skal lede vores specifikke interessegruppe. I vores øjne vil det smarteste være online-afstemninger til begge typer valg, med password-sikring, så man sikrer, at medlemmerne kun stemmer én gang. - Og man behøver ikke møde op. Allerede før det internationale møde kendes den nye bestyrelse, der så kan trække i arbejdstøjet og lære hinanden at kende allerede, mens de er til stede på mødet. Og resultatet: Ja, det kommunikeres naturligvis ud via nyhedsbreve.

Andre muligheder

Man kan eksperimentere med mødeformer, og måske er det også en god idé at afkorte de internationale møder fra 5 dage til måske 3 dage. Mange af de ting, der rapporteres om på møderne, kan med fordel kommunikeres ud via diverse e-mailfora og IAMLs nyhedsbreve i stedet.

På temamøderne kan man planlægge den efterfølgende generalforsamling to år senere, og på denne fastlægge det kommende temamødes emner. Der er så to år til at finde gode talere, og talerne kan måske? opdrages til på forhånd at udsende en slags synopsis til diskussion online, inden man ses til temamødet. Vi har også drøftet en form for programudvalg, men ikke lagt os fast på noget. Det vigtigste for os har været en faglig opstramning, hvilket gerne skulle øge fremmødet og bevirke, at man lettere kan argumentere for tilskud til et fagligt relevant internationalt møde.

Bestyrelsesmedlemmerne behøver måske ikke mødes personligt lige så tit som nu.

Men - men - men

De danske og norske bestyrelser kan enes om, at dette vil være en struktur, der passer bedre til det 21. århundredes mange muligheder. Det kræver vedtægtsændringer og en rigtig god argumentation overfor IAML. Vi frygter, at vi kan få det svært over for kræfter, der er tilfredse med, at "sådan har vi altid gjort". Skal folk motiveres til at stemme for dem, er det vigtigt med personlige kontakter. I disse dage lægger den norske forening sidste hånd på den tekniske formulering af forslaget til vedtægtsændringer. Der skal argumenteres for dem i Sydney, og det er ikke just et sted, mange danske og norske medlemmer har råd til at rejse hen for at finde allierede.

Vi håber, fornuften vil sejre. Det har været et stort arbejde at gennemarbejde forslaget i "lovsprog", og mit håb er, at folk er positivt stemt over for ændringerne, men er veget tilbage for at foreslå dem p.g.a. det store arbejde, der går forud.

Forslagene til ændringer i vedtægter vil dukke op på www.iaml.dk i starten af det nye år. Så må vi håbe det bedste og vente i spænding.