Spredte indtryk fra DMBF's jubilæums-arrangement

Tekst af: Erling Dujardin

Jubilæums-arrangementet fandt sted på musikbiblioteket i Lyngby. Tidligere lektor i musikvidenskab ved biblioteksskolen, Bent Christiansen, har arbejdet på en bog om de første 40 år af musikudlånets levetid. Bogen er nu færdig og udsendt i samarbejde med Dansk Musikbiblioteksforening og Statsbiblioteket.

Ved arrangementet blev bogen præsenteret og uddelt til de fremmødte, hvoraf mange havde været aktive musikbibliotekarer fra starten af denne periode. Nu kan de så læse om den i "Musikbiblioteker i Danmark 1965- 2005". De kronologiske bidrag skyldes Bent, og de øvrige bidrag er en række små nedslag på karakteristiske fænomener i de 40 år, skildret af de personer, der selv har oplevet dem.
(Bogen kan rekvireres via DMBF's hjemmeside).

DMBF's formand Ole Bisbjerg bød velkommen og takkede for det gode samarbejde i redaktionskomiteen, hvor også Bent Christiansen og Marianne Ljungberg havde siddet. De to sidstnævnte fik en gave som tak for deres store arbejde.
Derefter fik den oprindelige idémand ordet.

Bent Christiansen var glad for, at udgivelsen var blevet mulig på grund af de mange skribenter og hjælpen med udgivelsen. Han fæstnede sig ved, at Statsbiblioteket stod for udgivelsen, det samme Statsbibliotek, hvor Erling Winkel igangsatte indsamling af indspillet musik (Nationaldiskoteket), og han havde i øvrigt også været glad for samarbejdet i redaktionskomiteen.

I løbet af de sidste 40 år har musikbiblioteksarbejdet udviklet sig hastigt og er blevet et spændende arbejdsområde. Det har imidlertid været stort set forbigået i litteraturen bortset fra det Bent selv har skrevet i sin pensionisttid. Den røde "Håndbog i musikbiblioteksarbejde" ligger helt tilbage i 1979.
6 mand arbejdede på den, der kom rigtig mange bidragydere med det resultat, at den faktisk ikke kunne bruges ordentligt. Denne gang fordelte man områderne mellem de 3 redaktører, som tilsammen skulle bestræbe sig for at samle et indtryk af musikbiblioteksarbejdet via tre generationer musikbibliotekarer med vidt forskellig tilgang. Det gav publikationen styrke.

Kirsten Voss havde foreslået et interview med Elsebeth Gerner Nielsen, som var kulturministeren, der fik den nye bibliotekslov vedtaget i folketinget. På god gammel kulturradikal vis fik hun ligestillet medierne, og det var en oplevelse for Bent med de to interviews, han fik med hende. Hun har den opfattelse, at den frie adgang til information går via bibliotekerne og er nøglen til demokratiet. Sådan er det ikke i dag. Hun blev skildret så begejstret, at i hvert fald jeg fik aktuelle associationer til Charlotte Ekeblad - Kronprinsessen.

Anette Blauenfeldt (Lyngbys første musikbibliotekar) var blevet inviteret for at fortælle om, hvordan det hele startede. Det gjorde det faktisk den 12. marts for 43 år siden, hvor "Gramlille" blev erhvervet af kommunen. "Gramlille" er den villa, hvor musikbiblioteket tidligere havde til huse. Borgmester Paul Fenneberg og stadsbibliotekar Aage Børresen i Lyngby-Tårbæk satte sig dengang for at promovere kommunen på kulturområdet - som noget helt nyt ville man tilbyde indspillet musik, og i september 1962 bevilgede kommunen 80.000 kr. til indkøb af inventar, grej og 800 plader (klassisk og jazz). Pladeindkøb var ikke omfattet af biblioteksloven, og de kunne derfor ikke indkøbes med statstilskud.

Der forelå på dette tidspunkt en mønsterfortegnelse for indkøb af klassiske noder - udarbejdet af Ove Bjørnum i København. Desuden arbejdede Erling Winkel på at gøre Statsbiblioteket til Overcentral for noder. Plader var et nyt medie dengang. Anette blev sat til at opdyrke dette område. Der var ingen musikbibliotekaruddannelse, så hun havde gjort studier i Stuttgart. Man kan læse lidt mere om denne periode i MusikBIB 2000 nr. 3

I 1962 havde Roskilde bibliotek åbnet for aflytning på biblioteket - og det var en succes, så allerede der kunne man fornemme, hvor udviklingen trak hen. Med en ny bibliotekslov, som gav grønt lys for musikbiblioteker og indkøb af musikbærende materialer var vejen åbnet for, at Lyngby som det første bibliotek i landet kunne åbne for udlån den 1. april 1965 (den dag trådte loven i kraft). På en gang euforiserende nyt og spændende. Og netop derfor var receptionen og lanceringen af bogen henlagt til Stadsbiblioteket i Lyngby.

Ingrid Andersen fra Albertslund er til gengæld en af de nye pionerer. Hun skal føre musikbibliotekstanken ind i det 21. århundrede. I dette århundrede drejer det sig om at implementere det virtuelle samfund. Musikken indgår i dagligdagen på en helt anden måde, som man må forholde sig til. Selv forholdt hun sig til den ved hjælp af sin iPod, som kan rumme utrolig mange lovlige eller ulovlige downloads, som det myldrer med. Bibliotekerne har svært ved at "sælge" Netmusik i den sammenhæng. Og Mozart er blevet et hit i den tid, hans musik kunne downloades fuldt lovligt fra DR's hjemmeside. Det er svært at konkurrere med www.myspace.com - hvor musikbranchen selv lægger gratis downloads - er et nyt tiltag. Det skal vi være opmærksomme på. Hvordan konkurrerer vi med det? Et forslag kunne være en weblog til promovering af musik og rum og med eksperter tilknyttet. Fremtidens brugere kræver en helt anderledes, teknisk virtuel viden, og alle biblioteker skal stille digital musik til rådighed. Kan det kombineres?
Vi er allerede gode til samarbejde indbyrdes - vi må også samarbejde omkring virtuel viden, som der er behov for.

Så sluttede de officielle taler, og vi gik videre til gaverne: Vin fra Toolbox'en og receptionsmad fra DBC. Til tonerne af klassisk taffelmusik spillet af "TRIO 3X2" fortsatte den uformelle del af jubilæums-receptionen.
Tak for mad til DBC - og tak for en god oplevelse med at møde pionererne og gamle kolleger live.