Kanon eller ej?

Tekst af: Erling Lykke Jensen

Ved de musikfaglige temadage i Nyborg i oktober 2005 var et af indslagene et foredrag af Jørgen I. Jensen som fortalte om arbejdet i musikudvalget under kulturminister Brian Mikkelsens kanonudvalg. Det gav anledning til, at Ole Bisbjerg, leder af Musiksektionen ved Statsbiblioteket og Erling Lykke Jensen fra Hovedbiblioteket i Århus blev enige om at arrangere en offentlig høring om musikkanonen i forbindelse med offentliggørelsen.

Høringen fandt sted på Hovedbiblioteket i Århus en uge efter offentliggørelsen og blev det sidste arrangement, som fandt sted i projektet MUSIKrummet. Planlægningen blev vanskeliggjort af, at Kulturministeriet ikke ville rykke ud med en dato for offentliggørelsen, før de var sikre på, at alle udvalg blev færdige med deres arbejde.
Det var derfor med krydsede fingre, at vi valgte den 31. januar til arrangementet. Kort efter nytår kunne vi så få oplyst, at datoen for offentliggørelsen blev den 24. januar, hvilket passede fint i forhold til vores planlægning. På trods af, at kanondebatten kom til at stå i skyggen af en noget mere ophedet debat om 12 herostratisk berømte tegninger, var der dog alligevel en til tider heftig debat i medierne om specielt indholdet i de offentliggjorte kanoner.

Vi havde valgt til vores paneldebat at fokusere udelukkende på musikkanonen. Vi havde desuden valgt at fokusere på kanonens berettigelse mere end på indholdet.
Valget af værker til de to musikkanoner er i sig selv særdeles interessant, men hvor det nemt kan blive en debat, hvor deltagerne rider deres særlige kæpheste, fandt vi det mere relevant at få drøftet, hvad man egentlig kan bruge en musikkanon til.

Det var lykkedes at samle et panel af deltagere med udgangspunkt i forskellige sider af musiklivet. Som en af de mere landskendte koryfæer deltog musikeren Ivan Pedersen. Nærmere præsentation af ham turde være overflødigt i musikbibliotekarkredse. Fra musikkanonudvalget deltog Henrik Marstal. De øvrige deltagere var hentet i det århusianske musikliv og bestod af: Rektor for Det Jyske Musikkonservatorium, Finn Schumacker, lektor ved Århus Universitet, Charlotte Rørdam Larsen, gymnasielærer og musikanmelder Ole Straarup og stifteren af pladeselskabet Morningside Records, Jesper Brodersen.

Ca. 35 tilhørere havde fundet vej til Hovedbiblioteket den aften. Der var stillet forfriskninger frem til såvel paneldeltagere som tilhørere, og mens folk forsynede sig var der lejlighed til at lytte til lidt af musikken fra musikkanonerne. Derefter gik vi i gang med debatten. Hver paneldeltager lagde ud med at give en kort redegørelse for deres personlige syn på musikkanonen. Vores frygt for, at Henrik Marstal ene mand skulle forsvare kanonen blev her gjort til skamme.

Jesper Brodersen sagde, at hans branche var vant til at arbejde i et kanonfelt i og med de forskellige hitlister kan opfattes som kanoner. Jesper var dog overbevist om, at de penge, der blev brugt på kanonen, kunne bruges bedre til at støtte kulturlivet.

Finn Schumacker fandt, at en kanon var en god idé, men savnede et initiativ fra Kulturministeriet til hvad vi skal bruge den til.

Ole Straarup tog udgangspunkt i sin rolle som underviser og efterlyste en sammenhæng med musikundervisningen i skolen. For uden den grundlæggende musikviden, de unge kan opnå via en kontinuerlig musikundervisning, var der ingen mening i at kræve et kendskab til indholdet i en kanon.

Henrik Marstal havde været vaklende i forhold til at gå ind i kanonarbejdet, men som han udtrykte det: med en holdning, der var 55% for og 45% imod fandt han alligevel, at en kanon var god at have som pejlemærke.

Charlotte Rørdam Larsen havde mange indvendinger mod kanonen, men mest på indholdet, som hun fandt manglede fantasi og som i høj grad var baseret på den europæiske og amerikanske tradition. Dernæst opremsede hun en række genrer, der ikke var repræsenteret, ligesom kvinderne heller ikke var med. Endelig mente hun, at der burde medfølge en vejledning, hvis kanonen skulle tjene som inspiration til musiklytning.

Ivan Pedersen var imponeret over kanonudvalgets evne til at fravælge og blive færdig med en opgave, som grundlæggende set er umulig. Han mente ikke, at kanonen vil blive brugt ude omkring i studierne, men så den mere som et udtryk for Kulturministerens trang til at sætte spot på sig selv. Ivan Pedersen mente, at kanonen godt kunne bruges til mange ting. Bl.a. kunne man godt blive ret stolt af den europæiske musiktradition.

Efter denne runde gik vi over til den egentlige debat, hvor der var mulighed for indlæg fra tilhørerne.
Debatlysten var stor og indbefattede både kommentarer fra tilhørerne og spørgsmål til paneldeltagerne. Mange var, trods oplægget, meget interesserede i at drøfte indholdet, ikke mindst på baggrund af Charlotte Rørdams oplæg. Generelt blev debatten ført på et særdeles civiliseret plan. Flere spørgere forsøgte at få panelet til at komme ind på de mere politiske aspekter, men den side gled paneldeltagerne af på.

På grund af vi skulle slutte til et fastsat tidspunkt, var vi desværre nødt til at stoppe talerrækken. Vi kunne således konstatere, at der stadig er meget at debattere omkring ikke bare musikkanonen men også i forhold til hele kanonprojektet.

Hele seancen blev optaget til TV Danmark af Erik Meistrup fra Mediehus Århus og udsendelsen blev sendt i serien KulturboX den 20. februar.