Konservatoriebiblioteket

Tekst af: Peter E. Nissen, forskningsbibliotekar,
Det fynske Musikkonservatorium/Syddansk Universitetsbibliotek

Jeg sidder her på Det Fynske Musikkonservatorium i en verden omgivet af musik. Både bag muren bag mig og over mig kan jeg høre tonerne klinge, og selv ude på gangen sker det, at en og anden bryder ud i sang.

Et nyt kapitel af mit liv begyndte da jeg blev ansat som forskningsbibliotekar og daglig leder af Musikafdelingen på Syddansk Universitetsbibliotek den 1. september 2006. Jeg kom fra et musikvidenskabeligt universitetsmiljø, og selvom jeg gennem min organistuddannelse har haft berøring med det praktiske musikliv, trådte jeg ind i en ny verden med en daglig gang på konservatoriet.

Bibliotekets baggrund

Konservatoriebiblioteket i Odense er enestående derved at det bliver drevet af et universitetsbibliotek. Det skyldes at biblioteket oprindelig blev grundlagt med henblik på at betjene et musikvidenskabeligt institut på det daværende nyanlagte Odense Universitet. Instituttet blev aldrig etableret, men i 1974 etableredes et samarbejde mellem universitetsbibliotek og konservatorium, som gælder den dag i dag. Derfor har konservatoriebiblioteket som det eneste i Danmark også en forskningsbibliotekar ansat, hvilket ellers normalt alene hører til på universitetsbiblioteker og rene forskningsinstiutioner.

Der er seks konservatoriebiblioteker i Danmark; to i København, og et i henholdsvis Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg. Disse konservatoriebibliotekers funktion består primært i at forsyne konservatoriets undervisere og studerende med noder, musiklitteratur og tonemateriale til undervisningsbrug. Indkøbsprofilen er i høj grad knyttet til denne funktion, og det betyder at bibliotekets materiale afspejler konservatoriernes egenart. For det fynske biblioteks vedkommende betyder det at vi har en stor jazzrelateret samling af noder og litteratur, da vores rytmiske afdeling har specialiseret sig i jazzundervisning. Desuden har vi som det eneste sted i landet en folkemusiklinje, som biblioteket også forsøger at tilgodese i sine indkøb.

Der er dog også en stor brugergruppe som ikke direkte knytter sig til konservatoriet. Forhenværende studerende og andre musikere benytter sig af bibliotekets materialer, og hos os er der et godt samarbejde med det lokale symfoniorkester omkring brug af biblioteket.

Ligesom bibliotekerne på de øvrige videregående uddannelser er vi dog også et offentligt tilgængeligt udlånsbibliotek. I modsætning til de fleste af de øvrige konservatoriebiblioteker kan alle borgere få adgang til vores materiale og bruge os på linje med folkebibliotekerne (det gælder dog ikke lydoptagelser). Det er der ikke så mange der benytter sig af, og min erfaring siger mig, at det ofte skyldes uvidenhed om muligheden.

Vi vil gerne tjene som supplement til de kommunale musikbiblioteker, og det kan vi især gennem vores specialiserede musiklitteratur og nodesamlinger, som primært befinder sig på et videregående niveau. For litteraturens vedkommende er det samlinger af ofte fremmedsprogede fagbøger som er specialiseret i et specifikt emne. Det skal også ses i lyset af at konservatoriebibliotekerne er blevet forskningsinstitutioner, som skal levere materiale til institutionernes forskningsarbejder. Hvad angår noder skal det faglige niveau svare til de studerendes stade.

Det betyder at meget af samlingerne ikke umiddelbart er relevant for den letøvede amatørmusiker. Det betyder dog ikke at konservatoriebibliotekernes samlinger ikke er relevante for folk udenfor huset. Netop i tilfælde, hvor lånere ønsker at fordybe sig i et musikemne eller i mere krævende musikværker, kan vi supplere folkebibliotekernes musikafdelinger. Det anser jeg for konservatoriebibliotekernes vigtigste offentlige opgave.

Fremtiden

I forhold til fremtiden vil jeg påpege to væsentlige områder som i stigende grad kommer til at påvirke konservatoriebibliotekerne fremover. Konservatorierne går i disse år fra tidligere at have tilbudt en bred undervisning i mange instrumenter og fag til at profilere sig indenfor bestemte områder. Store fag som klaver og sang er fortsat til stede på alle konservatorier, men andre relativt store fag som kirkemusik (orgel) og almen musikpædagogik (AM) tilbydes ikke længere på samtlige institutioner. Det kan få den konsekvens for konservatoriebibliotekerne at samlingerne specialiseres yderligere.

Det andet aspekt er forskningen. De danske musikkonservatorier er i dag forskningsinstitutioner ligesom universiteterne. Det betyder at den forskningsmæssige profil siden er blevet opprioriteret, hvilket også vil afspejle sig i bibliotekets indkøb af materiale. I et bredere perspektiv kan det ses i lyset af den generelle uddannelsesmæssige oprustning af samfundet i disse år, hvor borgerne skal kunne begå sig i et globalt informations- og videnssamfund. Det synes også at se ud til at der er en udvikling i gang, hvor konservatoriebibliotekerne i højere grad åbner deres samlinger for borgerne udenfor murerne gennem hjemlånsmuligheder og/eller ved at stille materialerne til rådighed på læsesal. Man kan dermed forestille sig at flere borgere vil kunne få glæde af konservatoriebibliotekernes tilbud af specialiseret musiklitteratur.