Lyttelounges, podcasts og weblogs

Tekst af: Ingrid Rothgardt Andersen, musikbibliotekar ved Albertslund bibliotek

I forbindelse med DMBF's 40 års jubilæumsreception i foråret 2006 gav jeg et bud på, hvordan fremtidens musikbibliotek kunne komme til at se ud. En interessant udfordring der især fik mig til at tænke på, hvor afgørende det er, at musikbibliotekerne bliver i stand til at efterkomme og implementere Informations-samfundets teknologiske udvikling i dets udbud. Med andre ord: hvordan man videreudvikler det virtuelle musikbibliotek samtidig med at man re-tænker det fysiske bibliotek.

Podcasts - når brugerne vil se og lytte, hvor og hvornår de vil

Ser man på tendenser i det nuværende mediebillede, er et af de mest bemærkelsesværdige fænomener podcasts. Årsagen er ikke mindst computerfirmaet Apples dygtige markedsføring af især deres video-iPod, som et trendy, stilrent livsstilsobjekt, som giver brugeren stor frihed til let at se og lytte efter behag. Der findes mange alternativer til iPoden og generelt er medieafspillerne en stor succes. Afspillerne er uden tvivl fremtiden, og hvis musikbibliotekstilbuddet ikke imødekommer dette medie opstår der alvorlige problemer; fremtidens brugere vil se og lytte, hvor og hvornår de vil, og internettet bugner af et utal af - også lovlige - downloads.

Danmark i front med Bibliotekernes Netmusik

Udlån af digitale musikfiler er således en afgørende faktor, og Danmark er med Bibliotekernes Netmusik et af de fremmeste lande mht. at udvikle en udlånsfunktion. Der er al mulig grund til at forsvare og reklamere for dette første tiltag på et digitalt musikbibliotekstilbud. Alligevel må man konkludere, at det trods stigende udlånstal og en vedvarende videreudvikling ikke fungerer optimalt ikke mindst set i lyset af, at DR formåede at gøre Mozart til et kæmpe hit - også blandt ungdommen - fordi man i vinter kunne downloade et skiftende udvalg af hans symfonier direkte til sin iPod e.lign. Resultatet blev næsten 1/2 million downloadede symfonier.

Mozart-effekt i musikbibliotekerne

DR's Mozart-effekt er uden tvivl et tankevækkende aspekt, som man i høj grad skal tage alvorligt i musikbibliotekerne. En anden vigtig tendens er et site som www.myspace.com. Sitet bugner af lovlige downloads med både indie-kunstnere, som ønsker at gå uden om pladeselskabernes kontrol og metoder, og kendte højtprofilerede navne. Årsagen er at pladebranchen benytter Myspace som promotion, og sitet er derfor blevet et eksempel på, at selv pladebranchen nu erkender, at fri download af musik er essentiel for et videre salg af musik. Som musikbibliotekar kan man næppe forlange mere, men blot konstatere at download af musik og podcast generelt er fremtiden. Fremtidige opgaver bliver derfor selvfølgelig - udover at toptune Netmusikken - at selektere og kvalitetsvurdere den stigende mængde af bl.a. podcasts som publiceres. Og hvorfor ikke selv begynde at caste i musikbibliotekerne? Materialet og potentialet er der, tjek bare Musikbibliotek.dk

Musikbibliotekaren - din personlige nørd

Fremtidens brugere vil, som nævnt, ikke bare kunne se og lytte hvornår de vil; de ønsker en større grad af personlig og fagspecifik betjening. I den forbindelse er det oplagt at erkende, at musikbibliotekarer er en samling nørder - på den gode måde. Mange har specielle genrer, som de dyrker og følgelig ved rigtig meget om - og ellers ved man næsten altid, hvor det kan slås op! På den baggrund er det oplagt at promovere musikbibliotekarfunktionen og videreudvikle det faglige samarbejde via et landsdækkende korps af eksperter med specialer indenfor f.eks. blues, minimalisme, 1960'er rock eller folkemusik mv. Brugerne ville således kunne maile spørgsmål til eksperterne og evt. chatte med dem på bestemte tidspunkter.

De fysiske rammer

Holder disse antagelser er Netmusikken om få år forhåbentlig blevet toptunet, så Carl Nielsen også kan blive et retrohit, musikbibliotekarer er blevet eksperter og bidragydere udi podcast, og der er nedsat et landsdækkende panel af virtuelle musikalske eksperter. Dette efterlader unægteligt det fysiske rum i en svær situation, hvor det er vigtigt at nytænke dets funktion i retningen af et oplevelses- og orienteringspræget rum - et rum for både fordybelse men også for det nye og uventede.

Rundt om i landet ses allerede meget interessant eksempler på dette aspekt med projekt: Forvandlingsrum på Hovedbiblioteket i Århus og ikke mindst Odense Musikbiblioteks fascinerende nytænkning af hele bibliotekets indretning og funktion. Det er selvfølgelig ikke alle beskåret at kunne søsætte lignende projekter, men alle biblioteker skal have en musikprofil uanset størrelse; det siger loven. En oplagt mulighed er at personificere det enkelte musikbibliotek eller samling via en weblog. En blog (som de kaldes) hvor både lokale og landsdækkende nyheder bliver promoveret, og hvor man reklamerer for det fysiske (musik)biblioteks fortræffeligheder via det virtuelle - et fysisk bibliotek som meget gerne skulle være et udstillingsvindue og aktiv sparringspartner for vækstlaget i dansk musikliv. Både et koncert-, lyd- og øveværksted, hvad enten der er tale om konservatoriestuderende eller den lokale musikskole. Et fysisk rum med lyttelounges, hvor brugeren stadig konkret kan møde den objektive ekspert, der guider en gennem informationssamfundets mange digitale tilbud af musik, noder og casts.

Que sera sera

Forud for DMBF's jubilæum overvejede jeg om der stadig vil være behov for musikbibliotekarer i et anarkistisk informationssamfund, hvor medieudviklingen raser afsted. Det tror jeg fortsat; musikbibliotekarer er idérige og der ses mange gode eksempler på landsdækkende samarbejde og vidensdeling med Musikbibliotek.dk, Netmusikken, Toolboxen, den elektroniske musikkonference og ikke mindst det seneste års kreative forvaltning af karenstiden i form af lytteposter rundt omkring på bibliotekerne.

I en (online) verden hvor medietilbudet i højere og højere grad styres af kommercielle interesser er der derfor sandsynligvis stadig behov for den objektive musikbibliotekar til at vurdere, selektere og introducere, men det bliver på nye og især virtuelle måder. Så med hensyn til fremtiden: que sera sera what ever will be, will be, The future's is not ours to see.