| ISSN 1602-4990 |
MusikBIB online
Dansk Musikbiblioteksforenings medlemsblad om musik og biblioteker |
||
|
Medlemmer af DMBF får MusikBIB med posten |
|||
Stockholm New Music - Spoken Sound19.-26. februar 2005Tekst af: Sisse Lunøe Schilling, Statsbiblioteket Jeg vil gerne begynde med konklusionen: Det kan ikke noksom anbefales at tage af sted til festival for ny musik i en stor by i et fremmed land i præcis så mange dage, at man er fyldt op med indtryk i bredfyldt mål! Da jeg ved hjemrejsen sad i lufthavnen var jeg så overmæt, at jeg end ikke kunne huske, hvorfor jeg havde været af sted. Festivalen havde som hovedtema den menneskelige stemme i feltet mellem musik og tale. Det fantastiske ensemble, Neue Vokalsolisten fra Stuttgart, var kerneensemblet med næsten daglig optræden. De kan gøre alting med deres stemmer, de er meget tæt samarbejdede og alligevel er hvert enkelt medlem en stækt selvstændig musiker. De opførte A-Ronne af Berio, et værk, der tager udgangspunkt i det italienske alfabet. Ved en workshop dagen efter koncerten viste de, hvordan de arbejdede med værket. De fandt simpelthen de små tableauer, der blev udtrykt i det musikalske forløb og bandt dem sammen. Dette demonstrerede de så enkelt og klart, at man ikke blot oplevede en arbejdsform men også en indsigt i et musikværks konstruktion. Flg. cder kan varmt anbefales: Donaueschinger Musiktage 2002, Luigi Nono: Quando stanno morendo, Iosis zu Gesualdo: Cross Media Oper (1997/98), Portraits und Wiederholung (1997/98) für sieben Stimmen, Porträt Neue Vocalsolisten og Walter Zimmermann: Die Blinden, alle til udlån på Statsbiblioteket. Deres koncertrepertoire ved festivalen spændte fra klassiske moderne værker som Stockhausens Stimmung og El Cimarrón af Hans Werner Henze (begge værker er at finde i Statsbibliotekets nodesamling) til værker af den græske komponist Georges Aperghis. Han var festivalens hovednavn på komponistsiden, og et ukendt navn for mig, men jeg blev meget glad for at møde hans musik, han er simpelthen fremragende. Neue Vocalsolisten opførte hans små musikdramatiske værker, recitations, for solostemme, og ved en instrumentalkoncert hørte man værker for lille besætning, bl.a. et meget smukt Requiem for soloviolin og solosonate for cello. Desværre har det ikke været muligt for mig at finde indspilninger af hans musik, men flg værker er at finde i Statsbibliotekets nodesamling: Cinq calme-plats pour voix de femme (1992), Sonate pour violoncelle seul (1994) Rondo pour soprano et mezzo-soprano (1994). Festivalen begyndte dagligt kl.11 med et radiohørespil i studio 3 i Kulturhuset. Så var der en koncert kl.12 af en times varighed. Fra kl.14-16 var der workshops af forskellig art. Kl. 17 opførtes dagligt festivalen igennem et afsnit af Ákos Rózmanns store elektroniske værk "Messe". Kl. 19 kunne man så gå til aftenens første store koncert og kl.22 afsluttedes dagen med den sidste store koncert. Koncerterne spændte over små, intime studie-fremførelser af hørespil til værker for det store symfoniorkester-udtræk med solister og kor. Det er jo stadigvæk sådan, at langt de fleste komponister er af mandkøn, men kvinderne var stærkt repræsenteret ved bl.a. den koreanske komponist Unsuk Chin og østrigeren Olga Neuwirth, der begge havde store symfoniske værker på programmet. På flg. cd kan man høre Neue Vocalsolisten Stutgartt opføre Olga Neuwirth: Porträt/Neue Vocalsolisten Stuttgart Sverige er rig på fremragende musikere. Stockzholms Saxofonkvartett, slagtøjsspilleren Jonny Axelsson, et dejligt operaensemble, man kan blive ved. Sverige er også rig på fremragende nulevende komponister. Det morsomme ved denne festival var, at udvalget var så bredt, det spændte lige fra unge mennesker, der stadigvæk gik på konservatoriet i komponistklassen og til veletablerede folk, som Thomas Jennefelt. Og så denne helt mærkværdige enspænder Ákos Rózmann. Jeg vil gerne vende tilbage til min konklusion. Vi var ikke mange danskere, ganske enkelt, men heldigvis var Danmarks Radio fint repræsenteret, og udsnit af festivalens koncerter blev sendt i programmet "Lyt til Nyt". Men hvor er det dejligt svært at bevare kvalitetstung pessimisme på den nye musiks vegne, når man udsættes for så massivt et kvantitativt og kvalitativt bombardement af nutidig musik! Jeg opfordrer alle til at læse videre på festivalens hjemmeside, her kan man læse om denne såvel som om den kommende festival www.stockholmnewmusic.se Og så vil jeg anbefale at drage af sted til festivaler for ny musik. Den næste bliver i Kalv ved Göteborg i august måned: www.kalvfestival.se. Programmet er omfattende og spændende, og Kalv selv er beliggende i et vidunderligt smukt område med skove og en stor sø og myg (så husk myggebalsam). Liste over noder og cder:
Donaueschinger Musiktage 2002. Col Legno, 2003.
Stockhausen: Stimmung. Stimmung: pariser version/Collegium Vocale, Köln/Karlheinz Stockhausen, lydregie. Indeholder 2 indspilninger af værket: Köln 1969 (cd 1) og 1982 (cd 2). Plademærke og nummer: Stockhausen 12.
Hans Werner Henze: El Cimarrón.
Georges Aperghis:
Unsuk Chin:
Olga Neuwirth:
|
|||
| Redaktion: Søren Svane Hansen, Karin Tofte-Hansen & Kirsten Husted | |||
| HTML4 |