| ISSN 1602-4990 |
MusikBIB online
Dansk Musikbiblioteksforenings medlemsblad om musik og biblioteker |
||
|
Medlemmer af DMBF får MusikBIB med posten |
|||
MusikListen 1997 - 2004Videndeling - før ordet blev opfundet !Tekst af: Ole Bisbjerg, dmbf Engang for længe siden sad bestyrelsen i Dansk Musik Biblioteks Forening over kaffen og basserne og diskuterede, hvordan man bedre kunne kvalificere viden musikbibliotekarer imellem. Det var i februar 1997 og Internettet gik stadig i vuggestue. Formanden Kirsten Voss havde en ide fra den Internationale Musik Biblioteks Forening om en såkaldt ikke-styret postliste (en slags klub på Internettet), hvor deltagerne kunne sende og se hinandens spørgsmål og diskussioner og udsende e- mails retur til hjælp eller kommentar. På samme tidspunkt havde Silkeborg bibliotek markeret sig som teknologisk bannerfører på Internettet, så det mest naturlige var at spørge Mogens Larsen i Silkeborg om man ville drive en sådan liste. Det ville Silkeborg gerne. Og bestyrelsen tog på studietur til Silkeborg for at blive klogere. Hele bestyrelsen var efterfølgende enige - vi skriver bibliotekshistorie mente man.
Der gik et stykke tid hvor software blev afprøvet. Medlemmerne blev orienterede
gennem opslag i bl.a. fagbladet Libretto nr. 2 og 3 1997. Herefter gik udviklingen slag i slag til maj 2004, hvor listen var oppe på 224 medlemmer og det samlede antal indlæg i perioden 2265. På samme tidspunkt var det gamle software blevet ganske utidssvarende, ustabilt, gigtplaget og ikke længere muligt at opdatere. Derfor ville Silkeborg Bibliotek gerne lukke listen. Bestyrelsen for Dansk Musik Biblioteks Forening sad igen over kaffen og basserne. Listen havde længe været en succes. For videndeling, for bedre kommunikation og information danske musikbibliotekarer imellem. Derfor ville man nødig undvære listen. Statsbiblioteket i Århus var næsten samtidig kommet med et tilbud om at drive en tilsvarende liste, med ny tidssvarende software. Bestyrelsen sagde med glæde ja tak til tilbuddet og hen over sommeren 2004 blev den gamle liste lukket og en ny: Musiklisten var etableret fra august 2004. Læs mere om MusikListen på DMBF hjemmesiden. Hvis du ikke er med på MusikListen, så er muligheden her. P. t. har den nye liste 243 medlemmer fra ind- og udland.
|
|||
| Redaktion: Kirsten Voss-Eliasson & Tove Lohsien | |||
| HTML4 |