3 nyindrettede musikbiblioteker i Storkøbenhavn

Tekst af: Kirsten Voss, dmbf

I dette efterår har jeg med stor interesse besøgt tre nyindrettede musikbiblioteker i Storkøbenhavn: Frederiksberg Musikbibliotek, Albertslund Biblioteks Musikafdeling og Lyngby Musikbibliotek.

Frederiksberg

Frederiksberg Musikbibliotek blev grundigt beskrevet af Erling Dujardin i forrige nr.af MusikBIB og jeg vil blot tilføje her, at mit indtryk var et dejligt lyst rum med luft og plads og rummelighed, rare pc-arbejdspladser for lånerne og en udtalt mangel på farver, som bestemt ikke skyldes personalet, men et krav fra Henning Larsens Tegnestue.

At rummet også lydmæssigt er en del af avislæsesalen og børnebiblioteket kan muligvis blive et problem. En anden pudsighed er ovenlysvinduerne, som personalet selv skal huske at lukke, når det regner!

Frederiksberg Musikbibliotek med sine meget værdifulde store samlinger og velkvalificerede personale var i ubeskrivelig pladsnød i den gamle stemningsfulde bygning, som lå fjernt fra det øvrige bibliotek. Derfor er flytningen til jorden under hovedbibliotekets forplads et godt påfund. Stemningen vil sikkert i fremtiden også blive lidt mere musikformidlende med flere udstillinger af materialer, plakater etc.

Albertslund

Albertslund Bibliotek har også haft Henning Larsens Tegnestue som arkitekter. Her var problemstillingen et hovedbibliotek fra 1973 af beton med utæt tag og dårligt indeklima. Kommunalbestyrelsen ønskede en langtidsholdbar løsning og traf en radikal afgørelse om at nedrive hele bygningen og starte forfra på samme areal, som også ligger i tæt forbindelse med biograf og musikteater.

Den nye bygning er smuk, varm og spændende med store vinduesarealer til bl.a. Rådhussøen. Biblioteket er udvendigt beklædt med et nyt materiale, der i øjeblikket ligner lyst træ, men som siges at ville få en smuk mørkere patina med tiden.

Taget har ikke mindre end 10 tværliggende lysskakter som leder lyset ind styret af lameller og giver det store biblioteksrum en ekstra dimension med sollys, der ikke blænder. Både lys og luft er her elektronisk styret, så personalet ikke behøver at tænke på disse ting. (Intelligent biblioteksbygning!).

Gulvet er varmt orange, der er anvendt store bastante mørkegrå reoler med god afstand i hele voksenarealet, øvrige møbler lysegrå. Lydniveauet er behageligt dæmpet, så selv mange mennesker i det store rum ikke mærkes synderligt.

Albertslund har også i mange år haft et stort og meget benyttet musikbibliotek med 3 musikbibliotekarer. Det kan derfor undre, at musikbibliotekets areal er blevet væsentligt formindsket i det nye bibliotek. Musikmaterialerne virker ikke som det væsentlige, drukner lidt i de store omgivelser og navnlig placeringen af materialerne i de store reoler er ikke hensigtsmæssig.

Her har man nok ofret funktionaliteten for det ensartede udseende. Vi, som arbejder med noder til hverdag, ved, hvor vanskeligt det er at styre en 90 cm lang hylde fuld af indbundne tunge noder. Her er mange af dem over hovedhøjde. Der burde være langt flere skillerum på disse hylder. Der er ikke mange lave cd-krybber til at bladre i, mange cd'er er anbragt ca. midt i de store reoler med noder og bøger over og under. Der er som i andre biblioteker problemer med kombination af selvbetjent aflevering og tyverisikring af materialer med flere elementer. Her kunne en chip måske være løsningen.

En rigtig flot og formidlende ting er masser af skråhylder nederst ved gulvet. Her eksponeres forsider af noder og bøger som en særdeles effektiv appetitvækker og udlånet af musikbøger er pludseligt steget markant. Der må ofte hentes nye forsyninger af bøger op fra kælderen for at fylde reolerne.
Også opbevaringen af periodica i skråtstillede klare akrylkassetter er virkelig god og fristende for lånerne.

Der er for nyligt ansat en ekstra musikbibliotekar, så der i fremtiden er hele 4 musikbibliotekarer i Albertslund. Til gengæld har man placeret den vagthavende musikbibliotekar udenfor musikafdelingen med ryggen til denne. Musikbibliotekaren sidder ved et dobbelt skrivebord sammen med den vagthavende udlånsbibliotekar og skiltningen af de forskellige funktioner er meget diskret.

Selve ordningen med 2 forskellige bibliotekarer ved et dobbeltbord er i mange situationer praktisk og personalebesparende. Men kunne man ikke forsøge sig med t-shirts eller andre musiksymboler på musikbibliotekarens påklædning som hjælp til lånere, der har specifikke musikspørgsmål?

Lyngby

Lyngby Musikbibliotek er som Frederiksberg også for længst vokset ud af sit dejlige historiske hus med speciel atmosfære. I forbindelse med en renovering af hele hovedbiblioteket har man flyttet musikbiblioteket op på første sal til et meget stort areal med vinduer fra gulv til loft på 2 sider med en pragtfuld udsigt til de smukke omgivelser.

Indretningen var knapt færdig, da jeg forleden lagde turen forbi.
Der var blandt andet ikke sat rigtigt lys op og mange af de nye cd-krybber var endnu tomme, fordi man er i færd med at påsætte chips på hele samlingen.

Da gulvet er gråt og alle møbler anskaffet i sort vil hele stemningen på en regnvejrsdag som i fredags nok ændre sig væsentligt, når lyset kommer til.

De ny-designede cd-krybber er et studium værd. Bygget af træ, med vandret overflade af opdelte rum til bladring i cd'erne og i tilgift to letløbende skuffer nedenunder til flere cd'er. Der var rigtigt mange af disse funktionelle krybber. Det virkede på mig som en meget god løsning til den store musiksamling.

Måske er det et pladsspørgsmål, men node- og bogsamlingens placering på den anden side af hele krybbelandskabet i høje sorte sammenhængende reolsider tog hele den flotte udsigt på denne side. Kunne en opdeling i mindre sektioner over et lidt større areal give en mere luftig fornemmelse?
Netop fordi selve rummet er så smukt indrammet af de store vinduer er det vigtigt at overveje hvordan dette kan løses.

Lyngby Musikbibliotek er som sagt i gang med at påsætte chips på alle cd'er. Chipløsningen har mange fordele ved udlån og aflevering og tyverisikring, så der er grund til at holde øje med denne nye løsning i musikbibliotekerne. Også Silkeborg Bibliotek er startet på udlån med chips, som giver mulighed for samtidigt udlån og aflevering af mange materialetyper af forskellig størrelse. Mit eget udlån fra Lyngby Musikbibliotek fungerede perfekt.
MusikBIB håber at vende tilbage til emnet chips i en større artikel næste år.

Ved mit besøg i de 3 meget forskellige musikbiblioteker fik jeg endnu en gang konstateret, at danske musikbibliotekarer er både kreative og engagerede også i musikbibliotekets lokaleforhold og indretning til gavn og glæde for publikum. Det er altid svært at kombinere denne viden fra vores verden med arkitekters æstetiske krav, som bliver sat langt højere af både arkitekter og beslutningstagere i bibliotekerne.

Tiden vil arbejde for forbedringer på vores niveau, så et stort tillykke med de nye muligheder i alle 3 biblioteker.