Omkring det fysiske bibliotek i digitale omgivelser

MusikBibs redaktion har modtaget et stort materiale om Odense Musikbiblioteks projekt i samarbejde med kunstnergruppen van Gogh. Projektet blev i sin tid præsenteret her i MusikBIB af Charlotte Pedersen, Odense Musikbibliotek. Projektet er virkeligt spændende, men kan ikke præsenteres i sin helhed her i bladet. Jeg har derfor efter gennemlæsningen tilladt mig at plukke en del citater, som jeg finder karakteristiske for Odenseprojektet og spændende i sine holdninger, om end enkelte måske lidt usædvanlige. Men det er vel også en del af projektet, at vi i musikbiblioteksverdenen kan blive inspireret af andre tanker om vores fag.

Tekst af: Kirsten Voss, Dmbf

Musik er en kunstnerisk og sanselig oplevelse, der berører følelserne og påvirker kroppen. Musikbiblioteket skal have høj æstetisk kvalitet og viderebringe dette i sin formidling af musikkens verden. Der skal gives rum for lytning, for at hengive sig til oplevelsen og for den passionerede interesse i musikken.

Fundamentet for udviklingen af det nye musikbibliotek er ideen om at opfatte musikbiblioteket som en komposition. Musikbibliotekets komposition opleves på tværs af bibliotekets fysiske, virtuelle og grafiske rammer og danner grundlag for både indretningsprincipper, webdesign, udformning af logo, skiltning, belysning m.m.

Musikbibliotekets indretning skal, i mødet med brugeren vække dennes opmærksomhed og rette den mod musikoplevelsen. Indretningsprincipperne er derfor inspireret af musikkens niveauforskelle, rytmiske varianter og skift i intensitet.

Hvor det centrale på "bog"-biblioteket er læsning, udtrykt ved læsesalen, er det naturligt at opfatte lytning som det centrale for et musikbibliotek. Der opereres med 4 former for lytning, der hver især også afspejler en social dynamik. Personlig lytning, adspredt lytning, social lytning og fælles lytning. Modsat kommercielle musikrådgivere, der må forventes at have salg som en væsentlig bevæggrund for rådgivningen, er bibliotekarens rådgivning udelukkende funderet i at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Denne forskel gør bibliotekarernes rådgivning troværdig og relevant for brugerne.

Det virtuelle musikbibliotek rummer særligt rige muligheder for dynamisk visning af samlingerne. De kan organiseres og anskues efter en mængde tværgående snit, eksempelvis kronologisk, genremæssigt og alfabetisk. Derudover kan der skabes andre visninger ud fra statistik og udlån. På den måde bliver det enkelte værk rekontekstualiseret og nye overraskende linier i musikhistorien bliver trukket.

Beostær. Indførelsen af en beostær og dermed irregulær kilde til musikalske udtryk, genrebenævnelser og melodifragmenter, er i forhold til almindelig biblioteksdrift et direkte og aldeles irrationelt element. Beostærens kvalitet er at pege på leg og overskud. Det, at en offentlig institution i al sin rationelle hast har tid til at tage sig af en talende fugl og endog har lært den at sige "Jaaaazzz" med Dirch Passers stemmeføring, er ikke alene morsomt, men også herligt befriende.

Musikbibliotekets puls

Det nye musikbibliotek har sin egen puls, en kontinuerlig skiften. Pulsen har ingen fast reference, men associerer til musikkens rytme og tidslighed. Den kommer til udtryk i belysningen, i lyd på pladsen foran biblioteket og i websitet, hvor grafiske elementer toner op og ned.

Der udsendes en pulserende lyd på udvalgte steder af pladsen foran biblioteket. Ved hjælp af særlige spothøjtalere, der sender lyd i en fokuseret stråle, bliver man indfanget, når man bevæger sig rundt på pladsen. Lyden er kun hørbar indenfor områder få meter i diameter og ellers ikke hørbar andre steder.

Rytmen og intervallerne i lyden stemmer overens med lydpulsen ved lytteboksen og periodevis med eksponeringsskærme mod pladsen. Den forbipasserende oplever en visuel/audiotiv sammenhæng mellem inde og ude. Puls som energi og tegn på liv. I entreen bliver man favnet af en diskret lydoplevelse, hvor lydpulsen fra pladsen intensiveres. Lyden er direkte forbundet med ens bevægelse mellem entreens to døre ved hjælp af sensorer. Opmærksomheden rettes mod hørelsen, og der skabes en relation til den enkelte bruger. Entreen virker som en rensende døråbner, er anslag, der fortæller, at nu er man på vej ind i lytningens domæne. Odense Musikbibliotek betones som et instrument og lyttested. Lydværket som brugeren oplever, opfattes som bygningens egenlyd og en dialog med bygningens identitet opstår.

Musikbiblioteket er ikke til for at bevare musikken, men for at holde oplevelsen af musik levende, engageret og kvalificeret. Det danner rammen for mødet mellem mennesker om musik og skal katalysere udveksling af viden, opfattelser og personlige oplevelser. Biblioteket er også en ressource, der understøtter udøvelsen af musik. Det skal gå i dialog med brugernes mangfoldige indgange til musikken og det skal skabe forbindelse mellem lytteren, musikeren og eksperten.

Disse citater er udvalgt af et meget stort materiale, som har mange andre spændende vinkler. MusikBIB ønsker Odense Musikbibliotek tillykke med projektforslaget og håber, at det engang kan blive realiseret til glæde for lånere, personale og alverdens musikbibliotekarer, som bør valfarte til Odense, hvis dette bliver virkelighed. Foreløbigt er der mulighed for at høre mere om det i Warszawa ved IAML konferencen i juli 2005, hvor Public Libraries Branch har bedt Charlotte Pedersen gennemgå projektet.