Else Marie Pade

- en spændende dansk avantgardekomponist

Else Marie Pade bliver 80 år i år.

I forbindelse med at jeg på Biblioteksskolen i faget musik skulle skrive en opgave, kom jeg ved et rent tilfælde i kontakt med Else Marie Pade, som jeg siden hen skrev en opgave om - en spændende dansk kvindelig komponist, der skriver elektronmusik.

I dag bliver Else Marie Pade kaldt elektronmusikkens moder, men først inden for de seneste år er hun blevet anerkendt for sin musik.

Else Marie Pade har for få år siden haft en udstilling med lydbilleder på Museet for Samtidskunst, en designer har lavet tekstiler med hendes musik designet ind i, og hun er for nylig kommet på Finansloven. Nye unge elektronmusikere (Opiate med Thomas Knak, Hans Sydow, Ejnar Kanding, Bjørn Svin og Jens Hørsving) har remixet hendes værk "Syv Cirkler" fra 1957 og hun har fået udgivet sin musik på cd med bl.a. "et glasperlespil" fra 2001, som er blevet til i et samarbejde med DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) og udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.

Men hvem er hun - denne spændende komponist?
Else Marie Pade, født 1924 har komponeret musik siden hun var ganske ung.
Else Marie var ofte syg og sengeliggende som barn, og da hun lå der, begyndte hun at få en særlig forkærlighed for eventyr, hvor hun fantaserede om at de forskellige figurer kunne tale og lave lyde til hinanden.
Egentlig ville hun gerne have været koncertpianist, men 2. verdenskrig satte en stopper for den ide - og hun kastede sig i stedet for over de konkrete lyde (musique concrete).

Under besættelsen deltog hun i modstandsbevægelsen i Århus og blev i 1944 arresteret og interneret i Frøslevlejren.
Under sit ophold fik hun imidlertid kz-syndrom, hvilket bevirkede, at hun fik blackouts, når hun skulle præstere noget ved klaveret, og hun opgav at blive pianist og begyndte i stedet at studere komposition. Hun kunne dog ikke forbinde den traditionelle kompositionsundervisning med sine indre eventyrlige forestillinger, og selvom studierne i tolvtoneteknik fik hende til at føle, at hun nærmede sig det kompositoriske værktøj, hun søgte, var det først med kendskabet til den elektroniske musik, at hun fandt sit udtryk. I forhold til at studere komposition undrede det hende at det ikke lød som det univers hun kendte fra barn, og i 1952 hørte hun om Pierre Schaeffer og konkret musik i radioen, og herigennem fandt hun netop det univers, hun som barn fantaserede om.
Barndommens lyd, krigen og hverdagens lyd er de tre hovedspor, som Else Marie Pade følger i sin musik. Men hun har oplevet modstand mod sin musik.

Else Marie Pade har gennem det meste af sit liv mødt massiv modstand og en nærmest bandlysning af sin musik. Det er svært at vide præcis hvorfor, men at hun er kvinde har sikkert også haft sin betydning. I løbet af 1950'erne lavede hun en række radioudsendelser om den elektroniske musik ude i verden. Hun forsvarede den varmt, men i starten var der stort set ingen interesse for denne type musik i Danmark, man var ikke åbne for dens muligheder, og selv blandt musikfolk så man med dyb skepsis på det nye medie.

I dag har hun sikret sig en plads i musikhistorien som en af de første i Danmark, der begyndte at arbejde med elektronisk musik, båndmusik og sampling - og hun kan nu med rette kaldes elektronmusikkens moder eller "technobedste", som hun i elektronmusikkens verden bliver kaldt i dag.

Hør hendes musik - både hendes egne kompositioner og remix - det er spændende musik og vækker stof til eftertanke om klange og brugen af lydbilleder.

Kilder:
Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM)
EMP Manifest

Herunder en diskografi over optagelser, der findes i Nationaldiskoteket på Statsbiblioteket:

 
MusikBIB 04 - 2004