ISSN 1602-4990 MusikBIB online
Dansk Musikbiblioteksforenings medlemsblad om musik og biblioteker
 
Medlemmer af
DMBF
får MusikBIB
med posten

Søg i bladene

INDEKS
Kolofon
Om MusikBIB

DMBF
 Om DMBF
 Medlemskab
 Årsrapport
 Bestyrelsen
 Vedtægter
 Kursusliste
 MusikListen
 Om IAML
 Links
 
 Links Karenstid

 


Fra redaktionen

Om bevisførelse og karenstid

Gad vidst hvordan man vil bevise, at karenstiden for bibliotekernes musikindkøb hjælper på den ulovlige kopiering? Hvem fører den statistik? Kan bibliotekerne gøre det? Kan Kulturministeriet? Kunne man mon ikke forestille sig, at mange nyhedshungrende musiklånere fandt andre veje til kopiering?

Bliver kopieringen måske netop større via andre kanaler? Er der virkelig så mange lånere der hidtil har haft mulighed for at låne de sidste nyheder? Er sandheden ikke, at de fleste nyheder købes i ganske beskedne antal, således at en lånetid på 1 måned (eller måske noget mindre for nyheder) alligevel kun giver ganske få antal udlån indenfor de første 4 måneder?

Og hvor mange af vore musikbiblioteker har i den fortravlede hverdag muligheder for at lade nyhederne klargøre hurtigt? Nu skal der jo også bruges ekstra tid på at administrere den nye ordning.

Én ting er i hvert fald sikker: der bliver solgt mange færre cd'er til bibliotekerne i 2005. Og mange titler vil være håbløst uaktuelle for lånerne når først både karenstid og klargøringstid er gået.

Musikbranchen har spændt ben for nogle af deres bedste kunder. Det bliver spændende at følge udviklingen.

Kirsten Voss

 
MusikBIB 01 - 2005


 
Redaktion:   Kirsten Voss-Eliasson   &   Tove Lohsien
HTML4