MusikBIB
Dmbf
Forside
Om DMBF
Medlemskab
Årsrapport
Bestyrelsen
Vedtægter
Kursusliste
MusikListen
Om IAML
Links
MusikListen
Redaktionen
Vi skriver efterår 2006 og kommunesammenlægningerne nærmer sig hastigt.
DMBF har i den anledning arrangeret en musikfaglig dag (se annoncen inde i bladet), hvor vi sætter focus på musikbibliotekernes situation i de nye kommuner.
Stud.scient.soc Mille Brandt fortæller om "Smagsdommeri" og fra MOB-bibliotekerne vil bl.a. Kirsten Husted og Jørgen Gram reflektere over vilkårene for materialevalg i de sammenlagte biblioteker. Konsulent i "2b consulting" Børge Søndergaard sætter en diskussion i gang om de faglige miljøer i de nye biblioteker og dagen afrundes med et indlæg om brugeradfærd på "Netmusik.dk" og Netmusikkens fremtid.
Det er som bekendt svært at spå - især om fremtiden, men i dette nummer af MusikBIB giver Ingrid Andersen fra Albertslund nogle spændende bud på, hvordan vi skal videreudvikle det virtuelle musikbibliotek for at kunne opfylde de musikglade borgeres ønsker og forventninger.
Men også musikbibliotekernes fortid er interessant at
dykke ned i.
For at illustrere det har Erling Dujardin skrevet
historien om musikbibliotekernes trængsler dengang
politikere krævede betaling for lån på
musikbibliotekerne.
Den 1. september fyldte den store danske sanger Aksel Schiøtz 100 år. Det markerer vi med en artikel af den amerikanske musikbibliotekar John Andrus, hvor han fortæller om de indtryk han fik af Aksel Schiøtz ved et studieophold i Danmark.
Således er både tilbageblik og visioner for fremtiden til stede i MusikBIB - forhåbentlig til inspiration for alle vore kolleger rundt omkring på landets biblioteker.
Karin Tofte-Hansen