En musikbibliotekars reflektioner over sin skæbne

Tekst af: Kirsten Voss-Eliasson

Da jeg af MusikBIBs redaktion blev bedt om at skrive noget om mig selv, fik jeg lejlighed til at gå tilbage og prøve at se, hvad der egentlig førte til, at jeg blev musikbibliotekar med liv og sjæl. Bestemmer man selv sit livsforløb eller???

Om mig selv

Musikglæden fik jeg fra mine forældre, som spillede og sang med mig meget tidligt. Jeg blev efterhånden også noget af en "bogsluger", som hyppigt frekventerede biblioteket. Da min far blev organist i Herlev, flyttede vi dertil. Jeg var som barn og ung ivrig deltager i det lokale musikliv. Som 14- årig blev jeg bogopsætter på Herlev Bibliotek til 1,23 kr. i timen. Efter studentereksamen søgte jeg elevstillinger, men måtte via KTAS Telefonbogs Kontor (GAB!), job som ung pige i huset (hos en bibliotekar) og Askov Højskole, før jeg i 1959 blev elevaspirant på Gladsaxe Kommunebibliotek. Her lærte jeg at skrive biblioteksskrift på bogbindersedler med pen og blæk, og året efter blev jeg elev. Samtidig med min afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole 1964 giftede jeg mig. Min mand havde selvfølgelig en musikuddannelse. Endnu før min eksamen fra DB1 blev jeg opfordret til at søge en ledig bibliotekarstilling på Herlev Bibliotek. Begyndelseslønnen var 1600 kr. om måneden (før skat!). Jeg havde ellers planlagt at blive børnebibliotekar og havde også planlagt et års ophold på et bibliotek i Michigan, USA, men det blev altså til Herlev, som planlagde nyt bibliotek og satsede på en musikafdeling. Musikken på det daværende bibliotek bestod dengang af et hjørne med noder. Jeg blev hurtigt sendt på 1 uges musikbibliotekskursus i Århus og havde en fin opbakning fra min overbibliotekar til diverse mindre kurser om musik i biblioteker. I 1969 var jeg en af de 12 bibliotekarer, som deltog i Biblioteksskolens første "lange" 3 måneders kursus for musikbibliotekarer.

Herlev Musikbibliotek starter sine indkøb

Mit første indkøb af grammofonplader til Herlev Bibliotek blev gjort i 1967, da biblioteket pludselig havde 4000 kr. tilovers på budgettet. Jeg var stærkt i tvivl om hvordan det skulle gribes an, men havde fra andre hørt, at Fonas afdeling på Strøget i København kunne hjælpe. Så mit første musikindkøb var ikke valgt af mig. Derefter fik jeg travlt med at læse pladeanmeldelser og gøre mig flere tanker om "mit" kommende musikbibliotek og tale med andre om opgaven. Jeg havde selv en teori om, at det var væsentligt for lånerne, hvis de ikke kun fandt standardværker i pladesamlingen, men kunne blive fristet til at prøve noget mindre kendt musik. Dette princip arbejdede vi efter i Herlev og det gav på langt sigt en mere varieret samling.

Snart efter var der tegninger til den nye biblioteksbygning, faste budgetter til musikindkøb og seddelfortegnelser fra BC. Jeg var klar over, at min viden om den rytmiske musik var mangelfuld og indledte et samarbejde med en ung biblioteksstuderende, som var bedre funderet. På denne måde fik vi også en god rytmisk grundsamling til åbningen af den nye musikafdeling i december 1971.

Prøveudlån til lærere i Herlev

Inden da havde jeg startet et lille primitivt udlån fra samlingen i mit kontor til interesserede musiklærere i Herlev. Det var i øvrigt også en god måde at få kontakt med musikinteresserede i Herlev. På talrige kurser fik jeg ligeledes mange indkøbsforslag og seddelfortegnelsen var en stor hjælp til katalogiseringen af de indkøbte plader.

Praktisk oplæring

Da åbningen af den nye musikafdeling nærmede sig, var både en kontorassistent og jeg selv med stort udbytte "i lære" en hel uge på Tårnby Musikbibliotek hos Bodil Foss for at studere den praktiske del af skrankearbejdet og meget andet.

Organisation

Jeg var (og er stadig) overbevist om, at lånerne får den bedste service i en musikafdeling, hvis denne er et selvstændigt led i bibliotekets organisation. Dette gælder både indkøbs- og udlånsfunktionerne. Det var væsentligt for mig at skabe en pionerånd i musikafdelingen, som kunne komme lånerne til gode i form af musikkendskab hos hele personalet. Det var for mig helt naturligt, at det samme personale, som indkøbte musikken kunne deltage i det praktiske udlånsarbejde og på denne måde opnå en større indsigt i lånernes verden og samtidigt en større variation i det daglige arbejde med skift mellem indkøb og udlån. Den samme holdning har jeg også til bibliotekararbejdet, hvor jeg finder det helt nødvendigt, at lånerne møder en bibliotekar, der har et vist mål af almindelig viden om musikterminologi etc.

I dag er det jo almindeligt, også i større biblioteker at lade én bibliotekar have vagt i flere afdelinger, og jeg forstår godt det praktiske og økonomiske i denne ordning. Men når man tænker på, hvor store ressourcer der anvendes på materialerne, er det synd og skam, at disse ikke kan udnyttes helt på grund af manglende viden hos personalet. Musikterminologi, nodelæsning, stilarter etc. er begreber, som den interesserede musiklåner kan forvente, at bibliotekaren kender. Og en øget kursusvirksomhed for ekspedition i musikafdelingen kunne til en vis grad afhjælpe problemet.

I Herlev lykkedes det i mange år at have en selvstændig musikafdeling med egen skranke.

Herlev Musikbibliotek åbner december 1971

Da vi åbnede i december 1971 havde vi et stort personale på 5 halvtidskontorfunktionærer og et antal studentermedhjælpere, men kun én bibliotekar. Blandt studentermedhjælperne var flere meget kompetente musikere med stor viden om rytmisk musik og de blev helt utraditionelt en vigtig del af pladevalget.

Der var kø helt ud af biblioteket for pick-up eftersyn og lånerkort hele den første dag. Det var en flyvende start og mange nye ting at tage stilling til. Jeg husker endnu tydeligt hvor mange lp-plader jeg måtte kigge igennem hver dag, fordi vi ikke havde titelkort i kartoteket. Da virkeligt mange af pladerne var antologier med flere værker og titler, var det næsten som at lede efter en nål i en høstak. Måske har edb-registreringen af bibliotekernes materialer været et endnu større mirakel på musikområdet end på bogområdet. Først da blev vi virkeligt i stand til at give en effektiv betjening til vore musikinteresserede lånere.

Da jeg kort efter åbningen måtte tage orlov i 6 måneder for at modtage min datter fra Korea, var det ikke de bedste betingelser for den nye musikafdeling. Der var dog bibliotekarvagt hver mandag fra 18-20 af en vikar. Men succes'en var hjemme, masser af plader forlod hylderne hver dag. Desværre blev de hverken udlånsnoteret eller afleveret igen, så da jeg i august 1972 kom tilbage, måtte jeg starte med en hyldelisterevision og udarbejde en redningsplan for fremtiden. På dette tidspunkt startede min store interesse for tyverisikringssystemer i bibliotekerne og vi så ikke andre løsninger end at lukke mere af mellem musikafdeling og det øvrige bibliotek og indføre totalt selvstændig skranke.

Men til dato er der nok ikke fundet et system, der kan forhindre alle tyverier i bibliotekerne, og musikken er stadig meget fristende.

Musikbiblioteket i Herlev voksede. Vi var i år 2000 hele 4 musikbibliotekarer. Vi opbyggede store samlinger af materialer, gennemførte flere forsøg og forsøgte på alle måder at være på forkant med den rivende udvikling.

Pionerarbejde

Der var i vide kredse, også politisk, en nedladende holdning til musik på biblioteket og jeg var i mange år bange for at også Herlevs musikafdeling skulle blive nedlagt ved de evindelige budgetnedskæringer, som det jo skete mange andre steder. At ligestille musik med bøger var næsten helligbrøde, også blandt bibliotekspersonale. Men jeg var og er stadig overbevist om at musik er væsentligt i tilværelsen og på biblioteket. Min iver efter at ligestille musik og bøger fik på et tidspunkt nogen til at tro at jeg var bogfjendsk!

Jeg var nok en af de allermest glade bibliotekarer, da biblioteksloven endelig ligestillede materialerne.

Dansk Musikbiblioteksforening og IAML

Allerede i 1965 havde jeg truffet Erling Winkel på Statsbiblioteket i Århus og han fik mig til at melde Herlev Bibliotek ind i Dansk Musikbiblioteks Forening, og dermed også i AIBM, som det hed dengang på fransk. Nu bruger den internationale musikbiblioteksforening den engelske forkortelse IAML. I 1986 eller 87 blev jeg opfordret til at indtræde i bestyrelsen i den danske del af IAML og fra 1989 var jeg selv formand for DMBF frem til 2003. Det kom som en stor overraskelse for mig at jeg måtte påtage mig denne funktion, men det kom til at betyde ufatteligt meget for min personlige udvikling. Jeg repræsenterede danske musikbiblioteker ved de årlige konferencer rundt om i verden og der var næsten altid spændende nyt at fortælle fra Danmark.

IAML i Danmark

I Paris 1990 indbød jeg IAML til at holde konference i Danmark i 1995. I DMBFs bestyrelse havde vi en udfordrende opgave foran os og vi fik et fantastisk samarbejde med mange aktive musikbibliotekarer rundt omkring i landet. IAML konferencen blev holdt i Helsingør på LO-skolen i ugen op til Sct. Hans og var en stor succes. I IAML taler de stadig om vores private tog til København med musikunderholdning, fyrværkeriet i Tivoli med IAML i flammeskrift på himmelen, og om en aften på Louisiana museet med middag og rundvisning og optræden af en veloplagt Safri Duo.

Besøg fra Baltikum

I efteråret 1994 havde vi i DMBF besøg af 6 baltiske musikbibliotekarer, som vi i 2 uger forsøgte at vise noget om danske musikbiblioteker både i folkebiblioteker og forskningsbiblioteker. Dette besøg var finansieret totalt af Danmark via Biblioteksstyrelsen, men tilrettelagt og gennemført af DMBF. Vi har siden haft adskillige kontakter med disse bibliotekarer og jeg har i august i år været på genbesøg i Litauen, hvor det var tydeligt, hvor meget dette besøg i Danmark havde betydet for de pågældende bibliotekarer. I Vilnius har man i dag med hjælp fra mange lande en fuldstændig moderne veludstyret musikafdeling på Nationalbiblioteket.

The Danish Collection består af LP plader væsentligst med opera, som er fundet frem i Depotbiblioteket ved det litauiske besøg i 1994 og opbevares som en skat på grund af bedre lydgengivelse end på cd'er. Men vigtigst var nok for vore gæster at opleve de danske biblioteker selv.

IAML

Som fast deltager i IAML-konferencerne hvert år siden 1989 har jeg naturligvis fået et meget stort kontaktnet blandt alverdens musikbibliotekarer. Jeg er virkeligt interesseret i det internationale arbejde. Jeg har været chair for Public Libraries Branch i 6 år og har ligeledes været en af IAML's fire vicepræsidenter i 6 år. (Så kan man ikke genvælges mere i IAML).

IAML og folkebibliotekerne

Som den første folkebibliotekar nogensinde i IAMLs bestyrelse har jeg følt et stort ansvar for folkebibliotekernes muligheder i IAML. Af historiske årsager er IAML stærkt domineret af forsknings- og universitetsbibliotekarer. Kun få folkebibliotekarer er i stand til at deltage i de årlige konferencer. Der er ikke hverken penge eller ønske om at give økonomisk støtte til folkebibliotekarers internationale arbejde i IAML. I erkendelse af dette har jeg startet en arbejdsgruppe omkring en IAML Toolbox, som har til formål via internet at skabe inspiration for og kommunikation mellem alle folkebiblioteker, der arbejder med musik. Dette arbejde er kun på begynderstadiet, involverer udelukkende frivilligt arbejde og har indtil videre ingen former for økonomisk støtte. Jeg er ikke i tvivl om vanskelighederne i projektet, men er også meget glædeligt overrasket over den begejstring som ideen er blevet mødt med, også udover folkebibliotekarkredse i IAML.

Nu er jeg pensionist

I mellemtiden er jeg for længst gået på pension fra mit job på Herlev Musikbibliotek. Jeg holdt op i 2003 som formand for DMBF og i dette forår trådte jeg også ud af bestyrelsen og forlod arbejdet med at redigere MusikBIB, som startede i år 2000 på mit initiativ. Men jeg føler mig stadig som en fuldblods musikbibliotekar og er glad for at beholde det internationale arbejde.

Det har været et privilegium for mig at arbejde med noget, der var så vigtigt og inspirerende for mig.

Jeg ved ikke rigtigt om jeg selv bevidst har styret hele dette liv med musik og biblioteker. Jeg synes næsten, det er blevet tilrettelagt for mig, uden at jeg helt har været den bestemmende part i forløbet. Jeg har deltaget med liv og sjæl, når jeg så mulighederne. I dag synes jeg slet ikke, det kunne have været anderledes. Så hvordan gik det egentlig til?