Hvor går musikken hen ...

Tekst af: Erling Dujardin, Frederiksberg Musikbibliotek

Den gik i hvert fald til Vejle, da DMBF afholdt temadag. Formålet var at vise, at musikken ikke kun er ren underholdning, den kan også have en vigtig funktion omkring indlæring, terapi og hukommelse.

Børn, leg og socialisering

Grete Granerud startede med at samle alle deltagerne i en kreds på gulvet, da hun skulle fortælle om "Børn, leg og socialisering". I virkeligheden var det en praktisk demonstration af nogle af de idéer, hun har brugt i bogserien om Musisk indskoling, som er beregnet til børnenes voksne: deres forældre, pædagoger og lærere. Udgangspunktet er, at ikke alle børn har ørerne åbne for musikken - selv om vi bombarderes med den i tide og utide. Derfor må man starte med noget, der interesserer børn: samvær, fællesskab og leg. Derfor kan man f.eks. lege cowboy til musik og på den måde opdrage børnene gennem socialisering. Så vi legede cowboy. Tidligere legede man også sanglege. Det er så godt som forsvundet i dag, men idéerne kan genbruges. Professor Jon-Roar Bjørkvoll har således konstateret, at børn synger hyppigere individuelt, hvis de kender sanglege i forvejen.

Børns leg udvikler sig i forskellige stadier:

Trin 1: Det synkrone
Hvor man synger sammen og laver de samme bevægelser samtidig - ligesom de voksnes synkronsvømning. Men det kræver musik for at blive samtidigt. Og i og med børnene bevæger sig, lærer de tekster hurtigere og kan se, at de er fælles om noget.

Trin 2: Det nye
Opsamlingslege, hvor de 3-9-årige møder nye børn og partnere under legen. Det har igen indflydelse på miljøet i en skoleklasse, hvor børnene integreres bedre ved fysisk involvering. Legene kræver et simpelt lederskab, hvor en eller anden fortæller, hvad man skal gøre. Som eksempel brugte Grete Granerud "En elefant kom marcherende", hvor man bliver en elefant. Så lærer man at stå fast og gøre det færdigt, man har besluttet sig for.

Trin 3: Føre-følgeleg
En påtager sig lederrollen og finder på, hvorefter de øvrige følger efter. Det lærer børnene at improvisere og at træde frem og tilbage. Autoriteten ligger i selve sangen. Det var her, vi brugte cowboysangen til at finde ud af, om vi skulle skyde, kaste med lasso, bukke eller noget helt andet. Børnene føler sig efterhånden trygge ved at "skulle på" - hvor mange voksne gør det? Og overført til arbejdet bliver man god til rytmer ved at klappe rytmerne, god til at synge ved at synge, og god til at høre og lytte ved at høre efter, hvad der nu skal ske. Bliver man også bedre til at bevæge sig?

Lærkesang

Birgit Lynge forstod ikke helt titlen Lærkesang - hun ville ganske vist komme ind på lærkesang, men det var noget underordnet i foredraget, der stort set fortalte om ideerne på hendes hjemmeside www.power-design.dk

Lærkesang er et projekt omkring healing gennem musik, mens hendes foredrag nærmest formede sig som en biografisk præsentation af musikkens funktion og virkning. En del af erfaringerne er opsamlet som musiketnolog på Grønland. Den musiske helbredelse fungerer som hendes håndtaske: man kan ikke undvære den. Musikken bærer os gennem livet og fungerer som medicin: Når vi erklærer vores kærlighed, taler musikken for os - ved dåb og begravelse støtter musikken os. Det samme ved fødselsdage og andre festlige lejligheder, og hvad med en højtid som julen? Kort sagt hjælper musikken med til at udtrykke og forstærke stemningen, og disse kræfter, "power singing", kan betegnes som lærkesang.

Musikken har talrige funktioner: Fostersang benyttes til at berolige børnene senere (vuggesange), sang til arbejdet "work-songs" letter det sure arbejde og gør det til en leg. Fællessang med børn tryller deres grundtone frem.

Vi er vokset op i en sangtradition, fra de middelalderlige latinske klagesange over folkesange til fællesskabet i foreningssangen og højskolesangen. Her kan man også mødes med fremmede i aktiv sang. Den passive sang er lytning og lydtapet. De nyuddannede musikterapeuter har endnu ikke lært, hvordan de kan anvise folk at bruge musikken.

Musikkens psykosociale funktion kommer til udtryk sammen med familien, i skoletiden, dannelsestiden (spille til fester) og som dansemusik, hvor musikken er med til at skabe trygge rammer.

Musikken har også en åndelig funktion. Kirkemusikken åbner op for den åndelige energi ved hjælp af orgel, harpe, trompet m.v., og det gælder ikke kun i den kristne kultur. Der eksisterer også shamanmusik og tempelmusik.

Birgit Lynge omtalte Karl Adamek, som i et forskningsprojekt fra 1996 har påvist, at 20 minutters daglig sang resulterer i mærkbart højere selvhealing. Forsøgspersonerne opnåede bedre evner til at bearbejde angst, stress og belastninger og fik større selvtillid. Måske et eksempel til efterfølgelse i et travlt bibliotek eller på et stresset sygehus? Norske Audun Myskja har fundet ud af, at sang forbedrer renselsen af hjernen.

Lærkesangs-projektet Det er etableret til støtte for kræftramte. Deres ubehagelige sindsstemninger og budskaber forløses af sang: Nu er jord og himmel stille - rummer masser af stemninger. De ubehagelige drømme fortrænges af ordren: Syng.

I Indien starter musikken med, at man lærer rytmen og stemmen at kende. I den europæiske kulturkreds bruges den frie intuitive sang (power singing) til healing gennem aktive elementer som guidet afslapning og musikkens vibrationer, som tilføjer det fulde orkester. Kræftceller eksploderer ved påvirkning med lyd.

Det helt store videnskabelige problem er: hvorledes måler vi virkningen? To mennesker kan være vildt uenige om, hvad deres yndlingssang er, og om et stykke musik er godt eller dårligt. Birgit Lynges bud hed "coping", der betegner evnen til at håndtere en given situation. Og i en rapport har hun fremlagt sine bemærkelsesværdige resultater af Lærkesangen.

Musica Humana

Musica Humana er et fælles projekt af lægen Per Thorgaard og musikeren Niels Eje. Den korte version er, at de har specialdesignet et lydmiljø på sygehuse. Virkningerne aflæses af "før" og "nu". Men da det er et videnskabeligt forsøg, stilles der også krav til dokumentation og metode, ligesom resultaterne offentliggøres i ansete medicinske tidsskrifter.

Per Thorgaard fortalte, at det ikke "bare" er en afspilning af musik på sygestuen. Musikken specialdesignes til sit formål afhængigt af patientgruppen. Indtil nu har der været fokus på:

Intensive patienter
Opvågningspatienter
Hjertepatienter (stress)
Psykiatriske patienter og etniske patientgrupper.
Denne udvidelse er først kommet til i år og sker i Canada, der har et stort kontingent af etniske indvandrere

Intensivmiljøet er præget af en masse uhyggeligt apparatur, der lyser og udsender mærkelige lyde. Narkosepatienterne vågner med smerter og andre følelser, ligeledes i en verden af apparatur. De behandles efter deres "smertegruppe". Hjertepatienterne ligger og venter unaturligt med masser af nåle i sig, og i en verden af bip-lyde og lys. Fødeafdelingernes kuvøsebørn får en standardbehandling, som består i at ligge i en standardkasse "vugge" med masser af ledninger.

Patienterne hører altid lydene - høresansen kan ikke lukkes - undertiden kan en narkosepatient huske lyde under narkosen. Og bagefter er man ekstremt lydfølsom. Derfor ændrer man lydmiljøet i stedet for at fjerne det. Musikken kan dæmpe lyden af maskiner. Ud over de berørte patienter indbefatter forsøgene også patienternes pårørende og afdelingernes personale. Mere end 3000 personer har været involveret, og det er hovedsagelig følelserne, der er videnskabeligt beskrevet - som velvære, angst, stress i hhv. sygehusmiljøet og det specialdesignede lydmiljø. Folks velbefindende stiger med tilsætning af musik - selv i de situationer, hvor de ikke har bedt om det på forhånd. Hele 62% havde bemærket musikken, da de blev spurgt bagefter.

På den anden side er de ikke selv klar over, hvilken musik de skal vælge efter smertebehandling. Her er det op til lægen at dosere den rette sammensætning af lydene fuldstændig på linje med medicin. Og her er det af betydning med en dokumenteret effekt.

Så blev det musikerens tur. Niels Eje fungerer både som komponist og producer, idet der i hele forløbet er brugt specialkomponeret musik - ikke noget med genbrug af Mozart eller andre. Og musik skal opfattes bredt. Der indgår både akustiske og elektroniske lyde sammen med naturlyde. Og det er ikke ligemeget, hvor disse naturlyde er optaget. I virkeligheden er det ikke noget nyt. Man har brugt musik i mange gamle healingsresultater og benytter det i vid udstrækning i Østen.

Støj opfattes som irriterende og stressfremkaldende, uharmoniske lyde. De kan nå helt op på 190 dB, hvor smertegrænsen nås allerede ved 120 dB. I et stille soveværelse er niveauet på 20 dB. Via blindtest afprøves løsningerne, således at de fundamentale principper er klart definerede. Det kan være spørgsmål som: hvilken type lyde? Hvilken type musik? Hvem har lyttet til dem? Kan det kun anvendes på specielt udvalgte? Afhænger det af patienternes normale lyttevaner? - Nej, dem skal man se helt bort fra.

Siden 1998 har der foreligget specialdesignet musik for intensivpatienter. Det var især klassisk musik og naturlyde. Den blev omredigeret året efter til kun at omfatte naturlyde, og der foregår stadig løbende revision og omredigering af lydene. En af erfaringerne har været, at klassisk musik har for store dynamiske udsving til patienter med frit tilgængelig høresans. Derfor opdelte man den i 2001 i temaer bestemt for opvågningspatienter. Det var dette lydmiljø, der i 2003 blev efterredigeret og i meget lille uddrag blev udsendt på CD som MusiCure.

Man skal passe på genrerne, når man formidler lyde til syge mennesker. Som nævnt ovenfor kan de dynamiske udsving resultere i chok. Jazz er farligt i ukyndiges hænder, og pop fungerer kun som et lydtæppe. Det nye begreb hedder New Sound Environment. Det er tilstandsbekræftende musik i form af lyde, man kan forholde sig til. Der er ingen voldsomme udsving, og desværre for bibliotekarer er det umuligt at rubricere i genrer. En del af lydene er i øvrigt ikke musik.

Men netop fordi det er genreløst, har man ikke noget forhold til lydene forinden. De betår af havets bølger, hjerteslag 60 gange pr. minut, den samme stemning fastholdes i længere tid, og akustiske lyde blandes heri med elektroniske og samplede lyde. Der er produceret 20 timers lyde, så MusiCure-cd'erne er kun et meget lille uddrag. De er opbygget således:

MusiCure 1 er "almen": the journey
Musicure 2 "Equator" rummer naturlyde især fra Seychellerne
MusiCure 3 "fairy tales" besøger en lang række verdener. Man kan læse nærmere på hjemmesiderne www.musicahumana.com og www.musiCure.com

I virkeligheden er Musicure-cd'erne fejlplaceret som New age-musik på bibliotekerne. New age er ikke én bestemt genre, men modsat new age-musik er MusiCure produceret med ét bestemt formål for øje, fordi eksisterende musik ikke kunne anvendes. Så her ligger fordelen i at have en musikkyndig person med i projektet.

Lægen kommer ind i billedet, når musikken skal afpasses individuelt efter patienten: er det et kort eller langt opvågningsforløb? Er det en hjertepatient, der har brug for mange pulsslag? De foreløbige erfaringer tyder i øvrigt på, at der er flere anvendelsesmuligheder end de dokumenterede. Det mest bemærkelsesværdige er nok, at personalet også bliver påvirket af MusiCure-projektet, men forskelligt fra sted til sted.

Med denne spændende anvendelsesmulighed sluttede så temadagen, idet Karin Skov i sidste øjeblik havde lagt sig syg.