ISSN 1602-4990 MusikBIB online
Dansk Musikbiblioteksforenings medlemsblad om musik og biblioteker
 
Medlemmer af
DMBF
får MusikBIB
med posten

Søg i bladene

INDEKS
Kolofon
Om MusikBIB

DMBF
 Om DMBF
 Medlemskab
 Årsrapport
 Bestyrelsen
 Vedtægter
 Kursusliste
 MusikListen
 Om IAML
 Links
 
 Links Karenstid

 

VisSamlingarna i Västervik

- et kundskabscentrum for den svenske vise


Tekst af: Kirsten Voss, Dmbf

I danske musikbiblioteker får vi ofte spørgsmål om svenske viser. Ikke uden grund er der en opmærksomhed omkring den svenske visetradition, som langt overgår den danske.

I den senere tid har vi set vor svenske kollega Ingemar Johansson (pudsigt nok netop leder af musikbiblioteket i Västervik) hjælpe os på Musiklisten med forskellige oplysninger på dette område, men der er i 2004 oprettet et specielt kundskabscentrum for den svenske vise, som det nok er vigtigt for os i Danmark at kende.

Visebibliotekets vision er at blive det mest komplette bibliotek for den svenske vise. Ambitionen er at blive et nationalt reference- og servicebibliotek, som skal kunne nås og udnyttes af alle viseinteresserede svenskere. Og mon ikke vi også i danske musikbiblioteker kan få lov at bruge denne nye institution til særlige visespørgsmål. De svenske brugere skal her kunne låne cd'er, noder og bøger enten på stedet eller gennem fjernlån. Man har et ønske om at fungere som resurse for alle viseinteresserede, både erhvervsudøvende visesangere og for den viseinteresserede almenhed.

Har man ikke den efterspurgte titel hjemme finder man ud af hvor den findes. Man har kompetence indenfor alle visekategorier. Sammen med visebiblioteket findes også et Visearkiv som arbejder med den traditionelle trubadourvise fra Bellman til nutidens moderne vise. I Västervik har man siden 1966 afholdt Visfestivalen og i 2002 kom også VisSkolan til, en et-årig uddannelse for visesangere med Gamleby Folkhögskola som centrum.

I min familie hører vi tit om foråret den svenske "Hit med sangen" fredag aften og fryder os over de mange gode visekunstnere og et uudtømmeligt repertoire af svenske viser. Nu har vi også i danske musikbiblioteker fået gode hjælpemuligheder for den svenske visekunst, som nok skal vise sig at blive et vigtigt arbejdsredskab.

Kirsten Voss

e-mail: visstaden@vastervik.se
webadresser:
www.vissamlingarna.se
www.visstaden.se

Kilde: Musikbiblioteksnytt 2004:2.
Udgivet af Svenska Musikbiblioteksföreningen.

 

Kære Læser
Kunne det ikke være rart at få dit helt eget eksemplar af det trykte MusikBIB sendt hjem med posten 4 gange om året?
Det koster kun 195 kr. årligt at være medlem af DMBF   -   Indmeldingsblanket her

 
Redaktion:   Kirsten Voss-Eliasson   &   Tove Lohsien
HTML4